Topchefer kritiserer den danske EU-sparekurs

Vi bør melde os ud af ”sparebanden”, lyder det fra eksportvirksomhederne Grundfos og Vestas.
Foto: Casper Dalhoff/ERH
Foto: Casper Dalhoff/ERH

EU vil oprette en stor grøn fond på 5.600 milliarder, som skal skubbe gang i den europæiske coronaramte økonomi. To tredjedele af det store milliardbeløb skal udbetales til de hårdest ramte økonomier, men udgifterne skal i sidste ende deles mellem alle EU-lande.

Det har Danmark sagt nej til, og dermed indgår vi i en lille gruppe, som har fået tilnavnet ”sparebanden”.

Men den strategi kan komme til på sigt at ramme dansk eksport, advarer Grundfos og Vestas ifølge Berlingske.

”Jeg er helt overbevist om, at når vi gør boet op, vil indtægterne til Danmark via eksport og samarbejde som følge af den her hjælpepakke langt overstige regningen forbundet med den. Vi vinder langt mere på at læne os helhjertet ind i EU og støtte de her nationer, end det vil koste os,” siger adm. direktør i Grundfos Mads Nipper til avisen.

Kritikken kommer efter, at SF og de Radikale har kritiseret regeringen EU-sparekurs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også