Den politiske aftale om at frigive tre ugers indefrosne feriepenge er fornuftig i forsøget på at modvirke den økonomiske modvind, som coronakrisen har udløst i Danmark. Men effekten ville have været endnu større, hvis feriepengene røg hurtigere ind på danskernes konti.

Sådan lyder det i en kommentar fra cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank til den aftale, som regeringen natten til mandag indgik med en række partier.

"Den økonomiske fremtid er ekstremt tåget, og derfor er det positivt, at aftalen bærer på potentialet til at sparke gang i privatforbruget og bidrage til at reducere beskæftigelsestabet i dansk økonomi," skriver Jeppe Juul Borre.

Totalt vil der blive udbetalt 60 milliarder kroner i feriepenge, og det er noget, der kan mærkes, mener han.

"Som andel af bnp taler vi om en størrelsesorden af 2,6 procent, hvilket er af en ganske anseelig størrelse, og som også har krudt nok til at gøre en forskel for privatforbruget," siger cheføkonomen.

Men genopretningsplanen har en svaghed, mener han. Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) kan det af tekniske årsager således vare indtil oktober, før feriepengene kommer til udbetaling.

"Selv om tre til fire måneder ikke virker af meget, så kan dansk økonomi på det tidspunkt stå i en helt anden virkelighed. For at sætte det i perspektiv er der potentielt længere til udbetalingen, end coronakrisen foreløbig har været en del af økonomien," skriver Jeppe Juul Borre og fortsætter:

"Dansk økonomi står i øjeblikket i den snævre balance med at vandre fra at dulme det økonomiske slag til den efterfølgende genopretning, og den glidende overgang risikerer at blive langtrukken og bumpet af den relativt sene udbetaling."

Trods genopretningspakken forventer Arbejdernes Landsbank fortsat et fald i det danske bnp i år på 3,4 procent, oplyser cheføkonomen.