Sent natten til mandag faldt de sidste brikker på plads i aftalen om en sommerpakke, der skal sætte Danmark tilbage på vækstsporet efter coronakrisens voldsomme tilbageslag.

Aftalen betyder blandt andet, at danske lønmodtagere får ret til at få udbetalt tre ugers opsparede feriepenge, en midlertidig forhøjelse af virksomhedernes fradrag for forskning og udvikling og en regulær check på 1.000 kr. til danskere på overførselsindkomst.

"Med aftalen i dag tager vi et vigtigt skridt fremad og videre ud af krisen. Vi sætter en ansvarlig slutdato på de midlertidige hjælpepakker. Og samtidig giver vi en markant saltvandsindsprøjtning til dansk økonomi og iværksætter flere tiltag for at hjælpe danske eksportvirksomheder gennem krisen på de globale markeder. Jeg er meget glad for, at et bredt flertal af Folketingets partier har taget ansvar for Danmarks økonomiske genopretning. Det tjener Danmark bedst, når vi står sammen," siger finansminister Nicolai Wammen (s) i en skriftlig kommentar.

Foruden regeringen står Venstre, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet bag aftalen.

"Kæden falder af"

I løbet af forhandlingerne søndag forlod nemlig først Liberal Alliance og siden Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige forhandlingerne. Det på trods af, at DF var meget positivt indstillet over for, at en række hjælpepakker til erhvervslivet blev forlænget, og at partierne bag aftalen er enige om oprettelsen af en statslig fond der kan bidrage til at rekapitalisere danske virksomheder.

"Kæden falder af hos os ved den der Trump-check på 1.000 kr., som alle får. For det første er 1000 kr. over et helt år 270 øre om dagen – så kan man rigtigt gå ud og shoppe, men vi synes også, at man skulle have målrettet det mere til blandt andet til pensionisterne, fordi det er en stor gruppe, og fordi det er dem, der har de små indkomster," siger finansordfører i DF Rene Christensen.  

For DF var det et springende punkt, at checken skulle målrettet specifikke grupper Danmark herunder pensionisterne.

"Nu får alle den jo. Også eksempelvis folk på folkepension, som er kommet til Danmark og måske får folkepension. Hvis man er på integrationsydelse, får man også en check. 1.000 kr. havde altså godt kunne blive til et større beløb end 1000 kr., hvis man havde villet, så den enkelte dansker for at sige det lige ud, havde fået mere ud af den her hjælpepakke," siger René Christensen, der ikke mener, at en check på 1000 kr. i sig selv er stor nok til at påvirke den enkeltes forbrug.  

"Jeg synes næsten, at det er uværdigt, for at sige det lige ud."

Han kalder checken for en "politisk købt afladscheck", fordi der i de seneste måneder er blevet lavet store milliardpakker for at holde hånden under erhvervslivet.

"Men det er jo erhvervslivet, der sørger for, at vi kan have et velfærdssamfund. Hvis der ikke er nogen, der tjener pengene, er der ikke noget at beskatte, og så har vi ikke lige adgang til uddannelse, sundhed og en værdig ældrepleje," siger René Christensen.

Selvom DF ikke endte med at være en del af aftalen, er René Christisten glad for at partiet ifølge ham var med til at presse regeringens oprindelige udspil om to uger op til tre uger.

"Oprindeligt indefrøs vi feriepengene, fordi vi var midt i en højkonjunktur. Nu står vi i en situation, hvor der er behov for at få pengene ud og arbejde, og der må vi jo sige, at det havde ligget lige til højrebenet at give danskerne alle deres egne penge tilbage," siger han.

LA: De gode ting blev overskygget

Også i Liberal Alliance forlod man forhandlingerne, inden der kom en aftale.

"De gode elementer blev overskygget af de dårlige elementer i denne her aftale," siger partiets finansordfører Ole Birk Olesen. 

"Vi vil jo gerne være mere til at udbetale danskernes feriepenge. Ikke fordi vi mener der er brug for at stimulere privatforbruget, vi går ikke ind for feriepenge. Det er penge danskerne selv har tjent, og derfor må de også selv bestemme, hvordan de penge skal bruges. Samtidig synes vi også, det var en god idé at øge forskningsfradraget," siger Ole Birk Olesen. 

Tre elementer i aftalen betød, at Liberal Alliance ikke kunne stemme for. Det drejede sig om en forlængelse af lønkompensationen til august, udbetaling af 1.000 kr. til personer på overførselsindkomst og statslige opkøb af ejerandele i private virksomheder.

"Ved at forlænge hjælpepakkerne putter man dansk erhvervsliv ned i en kummefryser, hvor man forhindrer alt omstilling. Det vurderede statens ekspertgruppe af økonomer, og de vurderinger vi enig. Dernæst går vi ind for et privat erhvervsliv, og ikke et statsligt erhvervsliv. Vi mener ikke, at staten skal opkøbe ejerandele i virksomheder," siger Ole Birk Olesen.

"Sidst men ikke mindst vil man udbetale 1.000 kr. til folk på overførselsindkomst. Det giver absolut ingen mening, og det lugter langt væk af stemmekøb. For mange kan det i forvejen ikke betale sig at gå på arbejde, og nu udbetaler man så ekstra penge til dem uden grund," siger Ole Birk Olesen. 

Nye Borgerlige: Gaveregn for andre folks penge

Også Lars Boje Mathiesen, finansordfører i Nye borgerlige, gik til forhandlingerne for at få alle fem ugers feriepenge udbetalt. Det var der dog ikke mulighed for, siger han.

"Jeg synes, det er en stor, stor mistillidserklæring fra politikerne til danskerne. Vi har lige haft tre måneder med corona, hvor politikerne har bedt borgerne om at vise tillid til, politikerne træffer de rigtige beslutninger på vegne af Danmark. Når politikerne så skal vise tillid til at danskerne også kan træffe de rigtige beslutninger på vegne af Danmark, så har man bare ikke den tillid," siger Lars Boje Mathiesen.

Ligesom Dansk Folkeparti mener han også, at checken på 1000 kr. burde have været målrettet langt mere til danskere der har været på arbejdsmarkedet i mange år.

I stedet får ikke-vestlige indvandrere og folk på hjemsendelsesydelse de samme penge som folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet, siger han.

"Det handlede om at give gaver ud for andre folks penge. Der må jeg bare sige, at det ville vi ikke være med til."

Han er grundlæggende også meget imod planerne om at oprette en statslig fond der kan bidrage til at rekapitalisere danske virksomheder, som han kalder ”et skridt i den helt forkerte retning."

I stedet skulle man i højere grad have lyttet til regeringens egen ekspertgruppe og udfaset hjælpepakkerne fra juli og til gengæld have bragt elafgiften, selkabsskatten og kapitalbeskatningen i spil for at understøtte dansk erhvervsliv.  

"Som ansvarligt borgerligt økonomisk parti er jeg også stærkt utilfreds med, at man ikke i langt højere grad følger de anbefalinger, der kom fra regeringens egen ekspertgruppe. Det er klassisk, at man får nogle rigtigt gode råd, og så tilsidesætter man dem, fordi man skal tækkes sine egne vælgergrupper," siger Lars Boje Mathiesen og tilføjer:  

"Der er en lang række tiltag, der ville styrke vores konkurrenceevne, og de er fuldstændigt taget af bordet."