DI frygter store tab for eksporten

I en ny rapport understreger vismændene, at danske eksportvirksomheder fra efteråret skal kunne stå på egne ben. Det vækker bekymring hos DI, som frygter et stort smæk i efteråret.
Foto: Foto: Sif Meincke/Dansk Industri
Foto: Foto: Sif Meincke/Dansk Industri

Vismændene konkluderer i en ny analyse, at danske eksporterhverv fra efteråret skal klare sig uden hjælpepakker eller støttekroner fra staten. Virksomhederne har haft tid til at omstille sig, og derfor bør det være slut med hjælpepakker efter sommer, lyder det fra vismændene der i samme rapport vurderer, at eksporten vil falde med 12 procent i år, skriver Børsen.

Udmeldingen vækker bekymring hos erhvervsorganisationen Dansk Industri, som peger på et stort fald i antallet af ordre hos eksportvirksomhederne.

"Det tilbageslag, vi ser nu, er langt værre end under finanskrisen. Vi er enige i, at man skal udfase hjælpepakkerne, men man skal være klar på, at der kan komme et ordentligt smæk efter sommerferien. Og derfor er vi glade for, at man – modsat vismændenes anbefaling – har skrevet ind i sommeraftalen, at man til september vil se på hjælpepakkerne igen i lyset af eksporten," siger politisk direktør i DI Kent Damsgaard til Børsen.

DI mener, at vismændene undervurderer den økonomiske lussing eksportvirksomhederne står overfor. Erhvervsorganisationen fremhæver overfør Børsen, at det amerikanske og tyske marked er i bakgear, mens brexit-uro og eventuel ny smittebølge ligger og ulmer i det ukendte.  

Natten til mandag indgik et bred flertal af Folketingets partier sommeraftalen, som sikrer hurtig udfasning af hjælpepakker og en vækstpakke der skal skubbe gang i forbruget.

Det drejer sig blandt andet om en frigivelse af tre ugers indefrosne feriepenge, en check på 1.000 kr. til personer på overførselsindkomst og midlertidig en nedsættelse af forskningsfradraget. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også