Erhvervslivet får ikke panik i øjnene over klimaaftale

Nattens klimaplan får rosende ord med på vejen fra erhvervsorganisationerne. Speciel passus om skat beroliger.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

De to største erhvervsorganisationer i Danmark vender mandag morgen tommelen op til den klimaaftale, et bredt flertal i Folketinget blev enige om natten til mandag.

Ikke mindst fordi, at det er aftalt, at en grøn skattereform. der vil blive forhandlet til efteråret, skal ske under "hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft".

Dermed er frygten for, at en skattereform vil stække erhvervslivet på den internationale scene så småt manet i jorden.

"Det store for os er den grønne skattereform. Og her ligner det, at der er fokus på at beskatte CO2-udledning men også på, hvordan det bliver billigere at drive virksomhed og være dansker."

"Frygten for, at man lægger for mange byrder på erhvervslivet, er ikke helt væk. Men vi glæder os over, at der blandt andet står, at der skal være tale om reelle reduktioner, så man ikke bare laver reduktioner ved, at virksomheder flytter ud af landet," siger klima- og energichef hos Dansk Erhverv Ulrich Bang.

Også hos Dansk Industri hæfter man sig ved den formulering.

"Vi er hverken forundrede eller forskrækkede over, at der kommer en CO2-afgift. Det skal komme i en samlet pakke, der tager det hele i betragtning."

"Vi lever af at kunne sælge til udlandet. Vi ville skyde os selv i begge fødder, hvis vi ikke tager hensyn til det. Så vi skal have en grøn omstilling, der tager hensyn til konkurrencekraften. Og det er muligt," siger administrerende direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.

Ud over en aftale om en grøn skattereform indeholder klimaaftalen blandt andet planer om store energiøer, mere havvind, grøn renovation af boligmassen og fokus på grøn transport.

Samlet tiltag, der vil kræve massive investeringer, som dansk erhvervsliv kan byde ind på.

"Dette her kan kun gennemføres på en måde, hvor vi ser en stor deltagelse fra erhvervslivet."

"Jeg tror, at dette her kan give nye succeser for dansk erhvervsliv. Der er visionære, store projekter som er helt afgørende for, at vi globalt løser klimaudfordringen," siger Lars Sandahl Sørensen.

Klimaaftale baner vejen for skattereform med CO2-afgift

Boligejere må til lommen for at skifte fyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også