Mette F. advarer: Udgifterne må ikke stikke af

Statsministeren advarer partierne på Christiansborg mod at fremsætte for dyre forslag. Vi er blevet fartblinde siger hun.   
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

De seneste måneder har man pumpet mere end 100 mia. ud i samfundet, mens man har lånt 350 mia. kr. ud for at øge danske virksomheders likviditet.

Men nu skal de store udskrivninger stoppe. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview til Berlingske.

"Jeg synes, vi er sted nu, hvor vi risikerer en fartblindhed i den politiske debat, og hvor der bliver foreslået udgifter i et omfang, vi formentlig aldrig nogensinde har set. Og det er nødt til at stoppe nu. Der var en parentes i foråret 2020 – men det var netop en parentes. Nu er vi simpelthen nødt til at komme tilbage i et spor, der er bæredygtigt og ansvarligt på den længere bane," siger hun til avisen.

Mette Frederiksen peger blandt andet på Venstres forslag om en midlertidig lavere moms, og fagbevægelsens forslag om en forhøjelse af dagpengene som forslag, der i høj grad forhøjer det offentliges udgifter.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også