Det var der tiltænkt som en hjælpende hånd til rejsebranchen, kan måske ende som en boomerang, der kommer til at ramme den pressede branche, så snart 2021 løber ud.

Tirsdag udvidede regeringen og et flertal på Christiansborg den puljepenge, som rejsebranchen kan låne, mens rejserestriktioner og aflyser plager branchen.

Og hvis nogle af selskaberne går konkurs, er der 300 millioner kroner af statens penge, som kan bruges på at dække statsgaranterede lån. Hvis selskaberne ellers vel og mærke går konkurs før 2022.

Ifølge direktøren for Danmarks Rejsebureau Forening Lars Thykiær kan aftalen læses således, at fra 2022 skal selskaberne hæfte kollektivt for lånene i tilfælde af konkurser.

I aftalen står der:

"For konkurser efter 31. december 2021 skal rejsebranchen således igen kollektivt dække tab."

Sådan har det også tidligere været, og Erhvervsministeriet bekræfter, at aftalen skal forstås sådan, at tingene vender tilbage til tilstanden før hjælpepakkerne.

Men Lars Thykiær har svært ved at se, at situationen kan sammenlignes med tidligere.

"Dengang var det foranlediget af en enkelt konkurs. Her kan det jo være en større mængde rejsebureauers konkurser, der kommer ind."

Han mener, at aftalen sikrer forbrugerne ganske fint. Men rejseselskaberne står ifølge Lars Thykiær stadig med aflyste rejser, der skal betales tilbage, og nogle vilkår de næste år, der meget muligt kan byde på færre rejsende.

Derfor frygter han, at aftalen er skuret sådan sammen, at rejseselskaber dybest set bliver bundet sammen fra 2022.

Så hvis et selskab, der har taget et lån for at komme gennem coronakrisen, går konkurs, kan det skabe en domino-effekt, hvor andre selskab vælter, fordi de skal betale det første selskabs udestående.

Og dette er også beskrevet i aftalen fra tirsdag. Her omtales en markant risiko for en ”uhensigtsmæssig dominoeffekt”.

Men alligevel tyder alt på, at der hæftes kollektivt fra 2022.

"Helt grundlæggende er aftalen fin, hvad angår forbrugernes dækning. Hvad angår rejsebureauernes hjælp er den nærmest ikke-eksisterede."

"Der er muligheder for at rejsebureauerne kan få nogle lån. Grundlæggende er der stadig tale om, at branchen skal låne penge for at betale tilbage for de rejser, som er aflyst, fordi rejsevejledningerne har været negative," siger Lars Thykiær, der blandt andet peger på, at myndighedernes tidligere har frarådet rejser til de fleste lande indtil 31. august.

Det blev så ændret i sidste uge, hvor myndighederne ikke længere ville fraråde rejser til de fleste lande i Schengen-samarbejdet med undtagelse af Portugal og dele af Sverige.