Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark og Sverige både sundhedsfagligt og økonomisk har valgt vidt forskellige retninger i kampen mod corona.

Sammenligner man konkurstallene for de to lande, ser man, at coronakrisen har haft vidt forskellige konsekvenser, når det kommer til, hvor mange virksomheder, der har måtte dreje nøglen om. Således var der henholdsvis 75, 49 og 10 pct. færre konkurser i marts, april og maj herhjemme sammenlignet med sidste år. I Sverige var billedet stik modsat.

Her måtte henholdsvis 15 og 30 pct. virksomheder dreje nøglen om i marts og april sammenlignet med sidste år, men antallet af konkurser var stort set uændret i maj, viser tallene, der er udarbejdet af data- og analysevirksomhederne Experian og Enento.

"En af forskellene er de hjælpepakker, der er sendt afsted. Der er forskel på hjælpepakkerne, og sådan som vi kan se det, så ser det umiddelbart ud til, at de har været mere massive og omfattende i Norge og i Danmark i forhold til eksempelvis Finland," siger Bo Rasmussen, der er sales Director for Norden i Experian.

"Hvis man kigger isoleret på Sverige, så har jeg en tese om, at i og med at man har angrebet Covid på en anden måde end i de andre lande, så har det også en effekt i forhold til den måde antallet af konkurser er blevet større på. Netop fordi man måske på blandt andet hjælpepakkeniveau ikke har været klar til at give de samme kompensationer," siger Bo Rasmussen.

 

I Danmark har et bredt flertal i Folketinget besluttet at udfase hjælpepakkerne fra august. En beslutning, der er blevet rost af regeringens ekspertgruppe på området. En yderligere forlængelse af hjælpepakkerne ville nemlig fryse markedsmekanismerne yderligere til is og hæmme udviklingen i erhvervslivets produktivitet, konkluderede ekspertgruppen i sine anbefalinger, som regeringen fik i slutningen af maj.

Derfor rejser spørgsmålet sig, hvad udfasningen af hjælpepakkerne vil betyde for de danske konkurstal.

"Hver måned er vi jo blevet ringet op i forhold til, hvad sker der på konkurser, og så bliver man jo næsten skuffet, når vi siger, at det faktisk ser normalt ud. Der kan man jo godt forestille sig, at den normale situation faktisk ser helt anderledes ud om 2-3 måneder, når hjælpepakkerne er væk."

Så man kommer til at se en ketchup-effekt?

"Ja, det er ikke utænkeligt."

Lukkede domstole

Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen peger på, at domstolene herhjemme har været lukket i en periode, og at det kan være med til at give en forsinket effekt på antallet af konkurser.

"Når det så er sagt, så ser jeg også på de danske konkurstal på næsten daglig basis, og der kan vi konstatere, at i perioden efter domstolene er blevet åbnet igen, har vi ikke set nogen synderlig stigning. Det kunne jo tyde på, at nogle af de danske ordninger, hvor man også har givet kompensation til selvstændige og dækning af faste udgifter for Danmarks vedkommende, har haft en effekt," siger Helge J. Pedersen og tilføjer:

"Derfor kommer lakmustesten for mig at se først, når hjælpepakkerne bliver afviklet til august."

I øjeblikket har økonomerne nemlig ikke det fulde billede af, hvor mange der aktuelt er på hjælpeordningerne, men kun hvor mange, der allerede har været igennem systemet, siger han.

"Jeg ville jo forfærdeligt gerne vide, om dem, der ikke er på lønkompensationsordningen nu, er gået ud i ledighed eller ud i job. Den information mangler vi desværre endnu."