En tredjedel af alle virksomheder frygter en ny smittebølge

Lidt over 30 procent af alle danske virksomheder fortæller, at de holder igen med at ansætte nye medarbejdere og foretage investeringer i deres virksomhed af frygt for et nyt coronaudbrud.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger

Indenfor den seneste uge har 11 EU-lande oplevet en genopblussen af coronavirus efter, at mange lande har lempet deres coronarestriktioner.

Det får flere virksomheder til at frygte, at en ny smittebølge er undervejs. Derfor holder de på pengene, viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

Erhvervsorganisationen har undersøgt, hvor mange af deres 130.000 medlemmer, som holder igen med investeringer, fordi de frygter for et nyt coronaudbrud

Ud af de 977 private ledere, som har besvaret undersøgelsen, svarer 30,9 pct. af de private virksomhedsledere, at frygten for en tilbagerulning af genåbningen eller en ny nedlukning påvirker deres virksomheds drift i dag. I praksis betyder det, at virksomhederne måske udskyder eller dropper investeringer og venter med at ansætte nye medarbejdere.

En bekymrende tendens mener Ledernes Hovedorganisation.

"Virksomhederne frygter, at det potentiel kan ende med en genlukning, som er en trussel mod virksomhedernes likviditet, og derfor holder de igen med at ansatte nye medarbejdere og investere i virksomheden," siger cheføkonom Niklas Praefke og forklarer:

"Det er vigtigt at politikerne forstår, at det er sådan virkeligheden ser ud ude i virksomhederne, og at man politisk forsøger at skåne virksomhederne, selvom man har åbnet samfundet. Derfor mener vi, at man bør rykke undgå skatte og afgiftsforhøjelser for virksomhederne."

Ledernes Hovedorganisation peger derfor på, at man bør fremskynde sænkelsen af PSO-afgiften, som bliver afskaffet i 2022 ligesom organisation mener, at man bør afskaffe den planlagte generationsskifteskat.

Alligevel  anerkender Niklas Praefke, at der kan gå en rum tid før frygten helt forsvinder.

"Det er nok svært at fjerne denne her bekymring helt, før der er en vaccine."

Ifølge WHO har Europa registreret mere end 2,6 millioner tilfælde med coronavirus, mens 195.000 europæiske coronapatienter har mistet livet.

Der bliver lige nu registreret omkring 20.000 nye tilfælde og omkring 700 dødsfald om dagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også