Siden marts har staten forsøgt at holde hånden under tusindvis af virksomheder gennem de milliarddyre coronahjælpepakker.

Men efter få måneder begyndte banker og fagforeninger at berette om mistanker med snyd med pakkerne.

Derfor valgte et samlet Folketing at oprette en whistleblowerlinje. Linjen, som trådte i kraft 9. juni, skal sørge for, at bekymrede medarbejdere, tillidsrepræsentanter og fagforeninger risikofrit kan indberette, hvis de går med en fornemmelse af, at en virksomhed modtager flere penge, end den er berettiget til.

Den ordning har flere valgt at benytte sig af.

Inden for den første måned har Erhvervsstyrelsen modtaget 142 indberetninger.

Det viser en aktindsigt, som PolicyWatch har fået.

”Jeg tænker umiddelbart, at det er et ret højt tal, men jeg har selvfølgelig ikke noget at holde tallene op i mod,” siger erhvervsordfører hos Socialdemokratiet, Orla Hav.

Han forklarer, at det har været vigtigt for regeringen hurtigt at finde en løsning, som kunne sikre danske virksomheders likviditet.

”Danmark er et tillidsbaseret samfund, og vi har haft en tiltro til, at virksomhederne viser ordentlighed, når det gælder denne her ordning,” siger Orla Hav og forklarer:

”Vi har forsøgt at hjælpe samfundet bedst muligt og dermed de danske virksomheder i en situation, hvor vi ikke har haft meget tid. Vi tog revisorbranchen i ed og sagde til dem: Kan I løse denne her opgave? Det gav de tilsagn om, at de godt kunne.”

142 er 142 for mange

Orla Hav vil ikke udelukke, at der skal skrues op for kontrollen på de hjælpepakker, der stadig løber.

”Står det til mig, slår vi hårdt ned på dem, som har snydt. Og 142 sager er 142 for mange, men nu skal vi se på, hvor mange penge det drejer sig om, og om der er et mønster,” siger han og tilføjer:

”Nu må vi forsøge at undersøge, om der en systematik, og så må vi følge op på domstolenes indsats.”

Hvis man spørger Dansk Industri, så skal man være varsom med at konkludere for meget allerede nu.

”Det vil altid være nogen, som snyder. Det ser man med alle offentlige udbetalinger, men det der er vigtigt, at mistanken kun rettes mod dem, hvor der er en sag, og at det ikke rettes en mistanke mod erhvervslivet over en bred kam,” siger Lars Holm Nielsen.

Han er chef for iværksætteri og SMV i DI, og har været med i DIs egen hjælpepakke-taskforce.

Whistleblowerordningen er en succes

Lars Holm Nielsen mener, at anmeldelserne er et godt tegn.

”Det viser jo, at whistleblowerordningen fungerer godt. Vi har talt for, at man skulle sørge for, at pengene hurtigt kom ud at arbejde, og i den forbindelse kan whistleblowerordninger jo være en glimrende måde at følge op på. Det er jo klart, at hvis der er snyd, så skal det stoppes,” siger Lars Holm Nielsen.

I DI mener man, at det er for hurtigt at konkludere noget, men organisationen håber på, at Erhvervstyrelsen og bagmandspolitiet hurtigt reagerer på de mange mistanker.

”Det vil jo være godt, hvis man hurtigt kan finde ud af, hvad der er noget om og rense resten. Når der er snyd med hjælpepakkerne, så skader det alle, fordi det ofte betyder, at der bliver lagt flere filtre og kontroller ind,” siger Lars Holm Nielsen.

I sidste måned var det fremme, at bagmandspolitiet (SØIK) efterforsker 50 sager om svindel relateret til hjælpepakkerne.

Der har også været sager fremme, som har ført til sigtelser. Eksempelvis sidder en 57-årig varetægtsfængslet for at have svindlet sig til 1,2 mio. kr.

Tallene skal dog sammenholdes med, at flere tusinde danske virksomheder siden marts har modtaget hjælpepakker.