Økonometer: Dansk økonomi overrasker positivt

Det danske privatforbrug og boligmarked overrasker positivt, og arbejdsmarkedet vurderes at klare krisen bedre end ellers ventet.
Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen
AF HENRIK TÜCHSEN

Økonomi har det bedre igen.

Det viser Jyllands-Posten Økonometer ifølge Jyllands-Posten Erhverv.

Prognosen er lavet ud fra ni nøgletal, der er valgt af Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, for at give et klart billede af den danske økonomi.

"Vi kan indtil videre drage et lille lettelsens suk. Vi ser en pæn genopretning af danskernes forbrug efter nedlukningerne. Men vi kigger nu ind i en meget udfordrende tid," siger cheføkonomen til Jyllands-Posten Erhverv.

De seneste nøgletal for forbrugertilliden og erhvervslivets konjunkturbarometer viser ifølge Tore Stramer, Sydbank og Danske Bank, at økonomien er i bedring, efter at den led et knæk fra marts til maj på grund af nedlukningen.

Det er særligt tal for danskernes forbrug og boligmarkedet, der overrasker positivt.

Tal fra Mobilepay og korttransaktioner fra Danske Bank og Nordea op til 7. juli viser, at danskernes samlede forbrug igen er på niveau med forbruget før krisens indtræf.

På barer og natklubber samt hos rejsebureauer og flyselskaber halter forbruget endnu efter.

Danskerne brugte på natklubber og barer i første uge af juli 25 pct. af det normale niveau, mens forbruget hos rejsebureauerne og flyselskaberne svarer til henholdsvis 50 pct. og 25 pct. af det normale niveau for denne tid på året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også