Der skal bruges tusindvis af fabriksarbejdere, arbejdsmænd og lastbilchauffører, når statens Klimaaftale får luft under vingerne.

Opførelsen og driften af vindprojekterne skaber nemlig 29.934 jobs i Danmark, hvoraf de 12.654 jobs er ufaglærte jobs.

”Jeg må sige, at jeg blev virkeligt imponeret og positivt overrasket over de her beregninger. For os er der ingen tvivl om, at energiøerne kommer til at kunne få en masse af de nye arbejdsløse i jobs, hvis vi kommer hurtigt i gang” siger Jesper Lund-Larsen, som er miljøpolitisk konsulent i 3F og har beskæftiget sig med grønne jobs siden 90'erne.

Skaber de helt rigtige jobs

Danmark skal som det første land i verden opføre to energiøer, som skal stå klar før 2030.

Et solidt flertal vedtog 22. juni Klimaaftalen, hvor partierne samtidig forpligter sig til at fremrykke opførelsen af en havvindmøllepark ved Hesselø.

Planen er, at to energiøer på Bornholm og i Nordsøen samt Hesselø Havvindmøllepark sammen skal forsyne Danmark med 6 GigaWatt grøn vindenergi.

Men det er langt fra kun grøn energi, øerne kaster af sig.

Til vindmølleprojekterne skal der bruges 6.492 danske fabriksarbejdere, som skal bygge vindmøller og dele, mens 480 danske lastbilchauffører skal transportere delene og 852 teknikere og arbejdsmænd skal sætte møllerne op.

Det viser dataudtræk til PolicyWatch med udgangspunkt i beregninger som Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark har lavet i samarbejde med konsulenthuset QBIS.

”De rigtig store muligheder er inden for fremstilling af vindmøllerne. Det kræver typisk et AMU-kursus, af kortere eller længere varighed, at blive klar til sådan et job,” siger Jesper Lund-Larsen.

Han peger på, at eksempelvis en del af fagforeningens medlemmer, som er blevet afskediget i lufthavnen, sagtens vil kunne varetage nogle af de mange nye jobs i vindmølleindustrien.

"Det gode ved de her jobs er, at selv en kontorarbejder, som har lysten, kan omskoles til at svejse vinger eller bygge tårnet," siger han.

Ufaglærte er hårdt ramt under coronakrisen

Tallene dækker ikke over selve konstruktionen af den kunstige ø i Nordsøen. Den opgave er endnu ikke er sendt i udbud, men projektet forventes yderlige at skabe jobmuligheder for ufaglærte og personer med en kort uddannelse.

De ufaglærte er blevet hårdt ramt under coronakrisen. Siden 9. marts har lidt over 47.000 personer med grundskole, gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser meldt sig ledige. De ufaglærte og personer med en kort uddannelse udgør dermed 72 procent af ledighedskøen.

Men hvis man spørger Jesper Lund-Larsen, så er det ikke kun de arbejdsløse, som projekterne gavner.

”Der er virkeligt nogle store eksportmuligheder i det her projekt. Samtidig skaber projekterne en masse eksportmuligheder for Danmark. Der skal virkelig bygges mange vindmøller i verden de næste 20-30 år, og hvis vi kan blive first-mover på det, så er der rigtig mange jobs at hente i fremtiden,” Jesper Lund-Larsen.

Dansk Energi har ifølge Berlingske sat gang i en analyse, som skal kaste lys over, om det danske arbejdsmarked "kan servicere" klimalovens 70-procents mål.

"Det tror vi, det kan, hvis der sker en løbende kompetenceudvikling og toning af uddannelserne. Men da er vi midt i analyseprocessen, er det for tidligt med skråsikre konklusioner. En ting ved vi dog med sikkerhed. Presser vi hele omstillingen sammen på få år, så vil det blive en udfordring, som fører til flaskehalse, lønpres og unødvendigt behov for at hente arbejdskraft i udlandet," sagde adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard i juni til Berlingske

Men hvis man spørger Jesper Lund-Larsen, så bliver det ikke et problem.

”Vi kommer formentligt til at se nogle forandringer på arbejdsmarkedet i de kommende år. Samtidig går der flere år før man reelt starter byggeriet, først skal der miljøgodkendelser på plads og så skal projektet sendes i høring, så er det giver rig mulighed for at omskole,” siger Jesper Lund-Larsen.  

Energinet har startet forundersøgelsen på Hesselø Havvindmøllepark og om etablering af nettilslutningspunkt på land.

Ifølge PolicyWatchs oplysninger arbejdes der på højtryk for at præsentere en køreplan for projekterne til efteråret. Her vil det også stå mere klart, hvornår - og i hvilke faser -  der er behov for de forskellige typer arbejdskraft.