Forestående topmøde bliver vigtig lakmustest på magtbalancen i EU

På fredag skal sparealliancen stå sin prøve, når den store genopretningsplan og EU's budget for de næste syv år skal forhandles på plads.
Foto: SERGIO PEREZ/REUTERS / X00213
Foto: SERGIO PEREZ/REUTERS / X00213

Mette Frederiksen skal sammen med resten af EU’s stats- og regeringschefer fredag forhandle om en økonomisk genopretningsplan samt EU's budget for de næste syv år.

EU's præsident Charles Michel har lagt op til en kæmpe genopretningspakke på 750 mia. euro, samt et budget på 1074 mia. euro for de næste syv år.

Men indtil videre har Danmark ikke ønsket at støtte op om genopretningsprojektet, som skal holde hånden under de pressede sydeuropæiske økonomier.

Danmark har sammen med resten af den såkaldte sparebande bestående af Holland, Sverige og Østrig har Danmark valgt at gå imod. Da man mener, at genopretningen skal udbetales som lån til de ramte EU-lande.

Danmark kan i modsætning til tidligere ikke stå på ryggen af Storbritannien, siger Sinne Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark til Børsen.

Hun forventer også, at sparebanden kommer til at give sig på afgørende punkter.

“Der er ikke andet end dilemmaer her. Men selvfølgelig skal vi hjælpe de lande, der har haft det sværest i denne krise – for at vise solidaritet, men også fordi det har stor betydning for det indre marked og danske arbejdspladser,” siger hun til avisen.

Danske topchefer i Vestas og Grundfos har tidligere været ude og kritisere Danmarks EU-kurs, som de mener kan ramme dansk eksport.

”Jeg er helt overbevist om, at når vi gør boet op, vil indtægterne til Danmark via eksport og samarbejde som følge af den her hjælpepakke langt overstige regningen forbundet med den. Vi vinder langt mere på at læne os helhjertet ind i EU og støtte de her nationer, end det vil koste os,” har adm. direktør i Grundfos Mads Nipper sagt til Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også