Danmark kommer til at "bruge flere penge" på EU næste år, hvilket ikke er skidt, siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag efter et EU-topmøde.

Bundlinjen efter det fire døgn lange møde lyder som ventet, at Danmarks EU-regning stiger, hvilket mest skyldes, at Storbritannien er udtrådt.

Men stigningen i bidraget bliver alligevel noget mindre, end den så ud til at blive før topmødet, da Danmarks årlige EU-rabat er vokset til det dobbelte af kompromisudspillet over forhandlinger de seneste fem dage i Bruxelles.

"Vi kommer også til at bruge flere penge, og det, mener jeg på mange måder, er rigtigt. Men det skal være ret og rimeligt. Derfor er der nu kæmpet en rabat hjem, der er næsten tre gange så stor, som den var hidtil," siger Mette Frederiksen på et pressemøde i Bruxelles.

Finansministeriets foreløbige beregninger viser ifølge Jyllands-Posten, at Danmarks bidrag stiger 4,5 milliarder årligt. I den nuværende budgetperiode fra 2014 til 2020 lyder den årlige regning i runde tal på 20 milliarder i gennemsnit.

Frederiksen forlod forhandlingslokalet med en aftale om 377 millioner euro i rabat i 2020-priser. Det svarer til 2,8 milliarder danske kroner.

Den første rabat, som Danmark fik, var i 2013 efter daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts forhandlinger, der førte til en rabat på omkring en milliard kroner på daværende prisniveau.

Det netop afsluttede topmøde blev indledt klokken 10 fredag i sidste uge, og dermed konkurrerer det med et topmøde i Nice for 20 år siden om at være det længstvarende til dato.

"Samlet set er det en rigtig, rigtig god aftale for Europa og en god aftale for Danmark. Det har været hårde og meget lange forhandlinger. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været vågen to nætter i træk," siger Frederiksen.

Det før topmødet mest omdiskuterede var spørgsmålet, om man kunne nå til enighed om en genopretningsfond, der kommer oven i budgettet. Den skal hjælpe de lande, der er værst ramt af pandemien.

Her var kravet fra lande i Sydeuropa, at man ville have 500 milliarder euro i tilskud. Danmark og andre sparelande har sagt, at det i stedet skulle være lån med betingelser.

Forhandlingerne kørte videre hele mandagen, og det endte med 390 milliarder euro, svarende til lidt over 2900 milliarder danske kroner, i tilskud.

"Det mest glædelige lige nu er, at 27 stats- og regeringschefer skåler - ikke i champagne, men i juice - over i fællesskab at have skabt et resultat, som vi er enige om er godt for vores befolkninger og for Europa. Både nu. Men også ind i fremtiden," siger Mette Frederiksen.

Budgettet dækker perioden fra 2021 til 2027. Det skal ifølge EU-traktaten godkendes ved afstemning af EU-Parlamentet.

Desuden skal EU-landenes parlamenter godkende, at man hæver indtægtsloftet midlertidigt.