Efter tirsdagens historiske EU-aftale er det tid til at forhandle nye præmisser for EU-samarbejdet på plads i Folketinget.
Det siger Radikale Venstre og Venstre i dag til Politiken.
Ønsket om at få en ny europaaftale på plads er også nedskrevet i forståelsespapiret, der danner rammen om samarbejdet mellem S-regeringen, Enhedslisten, SF og Radikale.
Men EU-ordfører Jens Rohde siger til Politiken, at han nu vil presse på for, at forhandlingerne om en politisk EU-aftale stille og roligt kan begynde efter ferien.
Både Radikale Venstre og Venstre siger til avisen, at man vil kæmpe for at få afskaffet retsforbeholdet under fremtidige forhandlinger.