Forbrugertillid lav trods udsigten til feriepenge

Danskernes forbrugertillid er stadigvæk lav, og det kan få konsekvenser for effekten af udbetalingen af feriepenge. Ifølge ATP skrider udviklingen af den tekniske løsning planmæssigt frem.
Foto: Ida Marie Odgaard//
Foto: Ida Marie Odgaard//

Den 1. oktober ryger der milliarder af indefrosne feriepenge ind på danske bankbøger.

Alligevel er danskerne stadig varsomme med at tage pungen frem.

Forbrugertilliden er fortsat lav. I juli endte den på -2,9 mod -3,1 i juni.

Det skriver Børsen på baggrund af tal fra Danmarks statistik.

“Nu skal man være varsom med at konkludere håndfast på enkelte måneders observationer, men det giver da panderynker, at forbrugertilliden fastholder det lave niveau,” siger økonom i Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad til Børsen.

Feriepengene blev i sin tid indefrosset i forbindelse med en ændring af ferieloven. For at sætte gang i privatforbruget vedtog et bredt flertal på Christiansborg at udbetale tre ud af fem uger før tid. Det svarer til godt 60 milliarder

Det er ATP, som står for udbetalingen af de mange feriepenge. ATP oplyser til PolicyWatch,  at alt forløber efter planen.

”Lønmodtagerne vil kunne anmode om at få feriepengene til udbetaling senest den 1. oktober. Vi arbejder intensivt med at udvikle den tekniske løsning til  beregning og udbetaling, og det skrider planmæssigt frem,” fortæller Jesper Juel-Helwig, underdirektør i ATP.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også