Yannick Carrasco, Oscar, Marek Hamsik og Hulk. Fire kendte fodboldspillere, som gennem flere år har slået deres folder med succes i europæisk fodbold.

Fælles for alle fire er dog, at de er skiftet til den voksende kinesiske fodboldliga inden for de seneste år. Akkurat som flere andre fodboldspillere fra Europas ligaer har gjort. Med blandt andet statspenge er Kina stille og roligt i gang med at skabe en stærkere fodboldliga på bekostning af blandt andet Europa.

Det er ikke noget, der vækker så meget opsigt her til lands. "Det er jo bare fodbold", vil de fleste nok sige og trække på skulderen. Men hvad hvis det omtrent samme fænomen gør sig gældende, når det handler om fremtidens teknologi og fremtidens arbejdspladser?

Kig for eksempel på den kinesiske strategi, "Made in China 2025". Det er en strategi, som i de kommende år skal gøre Kina globalt førende på teknologi, industri, robotter og digitalisering blandt meget andet.

Lad os så spole tiden frem til den nye genopretningsplan for Europa. Den er et godt skridt i den rigtige retning for at få Europas økonomier og det indre marked på ret kurs igen. Men zoomer vi ind på fremtidens teknologi, så kan man godt stille spørgsmål ved, om vi når i mål med det nuværende ambitionsniveau i Europa.

Tag for eksempel EU’s forskningsprogram, som går under det tekniske navn, Horizon Europe. Europa-Parlamentet foreslog i 2018 at afsætte mere end 120 milliarder euro til den fælles forskning i Europa. I maj ændrede Europa-Kommissionen anbefalingen til knap 95 milliarder– altså et stykke under de 120 milliarder.

Resultatet er, indtil videre, endt endnu længere nede på lige over 80 milliarder euro. Ambitionsniveauet for forskning er altså blevet sænket ret betragteligt i den nuværende aftale i forhold til, hvad flere tidligere har ønsket.

Derudover er der EU’s teknologiske flagskib, som går under navnet Digital Europe. Programmet, som ganske fornuftigt skal sikre, at EU bliver førende på digitalisering, kunstig intelligens og teknologi, stod på et tidspunkt til at få over 8 milliarder euro. Nu er der skåret over en ottendedel væk af den samlede kage, så Digital Europa ligger et stykke under 7 milliarder euro.

Det skal retfærdigvis siges, at Digital Europe samlet set ser ud til at blive væsentlig mere ambitiøst i det kommende budget end i det foregående budget. Men når vi samtidig ser Kina, USA og vores globale konkurrenter tage syvmileskridt på den teknologiske dagsorden – er vi så egentlig ambitiøse nok i Europa?

Kigger vi mod øst, så har asiaterne taget syvmilestøvlerne på, når det gælder forskning. Både Kina, Sydkorea og Japan har i flere år investeret mere i teknisk forskning end vi gør i Europa. Kigger vi mod vest, så var de private investeringer i kunstig intelligens og big data hele 15 gange større i USA end Europa i 2018. Og i dag sluger kinesiske fabrikker godt en tredjedel af verdens robotter.

Der er derfor brug for, at vi i Europa tager det lange lys på, når det gælder fremtidens arbejdspladser. I Dansk Metal har vi derfor et brændende ønske til det kommende efterår. Når gode kræfter i Europa, efter planen, skal gå sammen om en ambitiøs industristrategi, så bør den have en klar ambition: Europa skal både være førende på industri og på teknologi. De to ting hænger nemlig uløseligt sammen, når det gælder fremtidens arbejdspladser.

Vi danskere ligger allerede helt i front sammen med svenskerne og hollænderne, når det gælder begejstringen for robotter og teknologi. Det viser tal fra Europa-Kommissionen. Men det er hamrende vigtigt, at vi får resten af Europa med. Hvis vi venter for længe, så er det kinesiske lyntog kørt for længst og har transporteret fremtidens arbejdspladser mod øst.

Der er ingen grund til at sende arbejdspladser og teknologi samme vej som fodboldspillerne. Der er brug for en seriøs strategi i Europa for at holde industri, teknologi og arbejdspladser på europæiske hænder.