Corona rammer vigtige vækstlande

Lande som Brasilien, Indien og Sydafrika har stadig ikke fået coronaepidemien under kontrol. OG det kan gå hårdt ud over danske virksomheder, vurderer DI.
Foto: Casa dos Ventos
Foto: Casa dos Ventos

Selvom vi i Danmark i stor udstrækning har fået coronavirussen under kontrol, så er der stadig mange lande som kæmper med opadgående smittekurver. Det gælder lande som Brasilien, Indien eller Sydafrika.

Dansk Industri forventer, at de næste måneder bliver turmultagtige for danske eksportvirksomheder, da mange store virksomheder er til stede med fabrikker og andre investeringer lokalt i de tre lande, skriver Børsen.

”Men ligesom vi ser ud til at komme ud af det på et eller andet tidspunkt, så kommer de også ud af det. Og så vil det stadigvæk være enormt vigtige markeder. Så det er vigtigt at understøtte, at virksomhederne kan blive ved med at være der, for det er meget vigtige vækstmarkeder for dansk erhvervsliv,” siger Thomas Bustrup, international direktør i Dansk Industri, til Børsen.

Eksempelvis er bryggeriet Carlsberg ramt af virusudviklingen i Indien, hvor al aktivitet har været lukket ned siden marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også