Det er ikke fordi dansk erhvervsliv har været overvældet af gode nyheder i år, men mandag kom der faktisk en regulær positiv nyhed til en lang række danske virksomheder.

Her blev 16.828 unge nemlig optaget på en af landets STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathematics), der i høj grad er efterspurgt af erhvervslivet. Optaget svarer til en stigning på 1.380 personer eller 9 pct. i forhold til sidste år.

Adm. direktør i Teknologipagten Christian Vintergaard glæder sig især over to ting.

"Dels at der er politisk opbakning til at skabe flere studiepladser. Hvis ikke der er studiepladser, så ender vi bare op med endnu flere historier, som vi har hørt tidligere, om at der er mange, der søger ind på STEM-uddannelser, hvor de ikke kan blive optaget, fordi der ikke er studiepladser nok."

"Vi er også glade for, at flere unge har søgt uddannelserne – det er vigtigt, at der er nogle unge, der også har lyst til at tage de uddannelser, når de så bliver udbudt," siger Christian Vintergaard.  

Teknologipagten blev vedtaget i 2018 under den daværende VLAK-regering. Formålet med pagten er, at flere skal interessere sig for STEM-områderne, uddanne sig inden for STEM og anvende STEM-kompetencer i deres arbejde.

Da pagten blev lanceret af daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) blev der samtidigt nedfældet et konkret mål om, at 20 pct. flere danskere skal fuldføre en ikke-dimensioneret videregående STEM-uddannelse og at 20 pct. flere skal fuldføre en STEM-erhvervsuddannelse i 2028.

"Der er ikke nogen tvivl om, at tallene i år flytter os i den helt rigtige retning. Der er stadigvæk et godt stykke vej endnu, men når der både er politisk opbakning, og de unge også har fået øjnene op for den slags uddannelser, så går det i den rigtige retning. Men der er desværre rigtigt lang vej igen," siger Christian Vintergaard.

Han peger på, at et bredt flertal i Folketinget for nyligt vedtog at tilbyde 5000 ekstra studiepladser efter sommeren, som en del af forklaringen på, at optaget på STEM-uddannelserne er steget med 9 pct. i forhold til sidste år.  

"Vi håber selvfølgelig også på, at det her ikke bare er et corona-tiltag, så man næste år lukker studiepladserne igen, og tingene så går i stampe, men at det er noget, som man også politisk holder fast i, fordi man synes vigtigt," siger Christian Vintergaard.

Hvad, tror du, har været den store driver bag den her stigning. Er det alene den politiske aftale om flere stadepladser, eller tror du også, at det fokus, som Teknologipagten sætter på STEM-uddannelserne, har være med til at drive udviklingen frem?

"Jeg tror i virkeligheden, at det er en af de ting, hvor man ikke kan hylde én vinder eller et enkelt initiativ, som årsag."

"Jeg kan godt forestille mig en tid, hvis man går lidt tid tilbage, hvor der kunne have været ligeså mange studiepladser, som vi har lyst til, men hvor der ikke rigtigt var nogle unge, der søgte dem. Omvendt kunne vi også forestille situationen i de seneste år, at der har været nogle uddannelser, som de unge gerne har ville tage, men hvor der har ikke har været politisk opbakning til at lave studiepladserne," siger Christian Vintergaard.

Hvad bliver de vigtigste sten, der skal ryddes af vejen, for at målsætningen kan blive nået?

"For det første skal vi sørge for, at initiativet med at sikre studiepladser bare bliver ét i rækken af flere initiativer i samme retning. Derudover har vi nogle særlige fokuserede områder, som vi kommer til at se på i det næste stykke tid, hvor blandt andet gerne vil have flere piger til at vælge de her uddannelser. Det er stadigt mandsdominerede studieområder, så det vil være et andet område at fokusere på for os."

Tror du, at målet fortsat er realistisk at nå?

"Ja, det tror jeg, det er, men jeg tror også omvendt også, at det det er vigtigt, at det her ikke er et coronainitiativ alene – og noget hvor man tager ekstraordinære initiativer i brug, men at det er en del af det, at man gerne vil løfte den her dagsorden generelt."