Forbud mod finansreklamer rammer mediebranchen hårdest

Ny lovgivning rammer mediebureauerne, skriver Børsen.
Foto: Michael Bager/Fynske Medier/Jysk Fynske Medier.
Foto: Michael Bager/Fynske Medier/Jysk Fynske Medier.
AF RITZAU FINANS

Regeringens nye lovgivning om reklamer for finansiering, der blandt andet forbyder reklamer om gambling og lån side om side, rammer særligt mediebureauerne.

Det skriver dagbladet Børsen.

Lovgivningen, der trådte i kraft den 1. juli, forbyder reklamer for kviklån.

Samtidig er det ulovligt for lånereklamer og gamblingreklamer at optræde side om side, og dertil er reklamer for lån med årlige omkostninger i pct. (ÅOP) på over 35 forbudt.

Et enkelt låneprodukt i porteføljen med en ÅOP på mere end 25 pct. er samtidig ensbetydende med, at pengeinstitutterne ikke må reklamere eksternt.

Lovgivningen rammer særligt mediebureauerne. En undersøgelse foretaget af mediebureauet Omnicom Media Group (OMD) viser, at finansreklamer i det store hele er blevet fravalgt på sportstunge tv-stationer.

Claes Braagaard, der er investeringsdirektør i OMD, fortæller til Børsen, at lovgivningen betyder, at finansreklamer nedprioriteres i forhold til gamblingreklamerne - og det rammer især medierne.

Ifølge Finans Danmark har den nye lovgivning "umuliggjort" bankreklamer. Også reklamer for leasing af biler hører under lovgivningen.

Det er kritisk for hele mediebranchen, mener Jesper Rosener, der er formand for Danske Medier og topchef i Jysk-Fynske Medier, som forklarer til Børsen, at man ikke kan undvære annonceindtægterne netop nu, hvor også mediebranchen har behov for at komme på fode igen efter corona.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også