DF vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år

Ligesom De Radikale mener DF, at den automatiske forhøjelse af pensionsalderen bør stoppe ved 70 år.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Den automatiske forhøjelse af pensionsalderen bør stoppe ved 70 år.

Det mener Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti. Tidligere har også De Radikales leder, Morten Østergaard, talt for at stoppe ved 70 år.

Udmeldingen fra Dansk Folkeparti kommer forud for et udspil fra regeringen, der omhandler retten til tidlig pension.

"Jeg vil gerne opfordre regeringen til indkalde velfærdsreformspartierne til en forhandling," siger Kristian Thulesen Dahl til DR.

Adspurgt om der parallelt med forhandlingerne om tidlig pension skal være forhandlinger om at stoppe med at hæve pensionsalderen ved 70 år, svarer Kristian Thulesen Dahl "ja, det vil være rigtig fint".

Stigningen i pensionsalder er aftalt i et stort velfærdsforlig fra 2006.

Ud fra de nuværende fremskrivninger bliver pensionsalderen hævet til 70 år i 2040.

Som det ser ud lige nu, vil eksempelvis en 18-årig først kunne gå på pension som 75-årig.

DR skriver, at regeringen ventes at fremlægge sin model for tidligere pension senere i denne måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også