2.301 patienter har haft forkerte medicinoplysninger stående i Det Fælles Medicinkort på grund af en brist i Sundhedsplatformen, skriver DR.
Det drejer sig om patienter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. It-systemet har været skyld i, at ordinationer af medicin har fremgået dobbelt på patienternes medicinkort.
Fejlene er dybt problematiske, lyder det fra kredsformand for sygeplejerskerne i Kreds Sjælland, Ulla Birk Johansen.
"Jeg bliver meget rystet. Jeg bliver urolig på sygeplejerskernes vegne, for de har brug for arbejdsredskaber, der understøtter patienternes sikkerhed. Men jeg bliver også urolig på patienternes vegne, for de skal kunne stole på de ordinationer, de får i sundhedsvæsenet," siger Ulla Birk til DR.
Sundhedsplatformen blev implementeret på de første hospitaler for mere end fire år siden, og der har i perioden gentagende gange været problemer med platforme.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch)
Selskabet bag Sundhedsplatformen udbetaler knap kvart milliard i udbytte
Rekordmange danskere downloader læge-app