Nyt EU-direktiv om emballage skaber splid mellem industri og kommuner

Dansk Industri ønsker en genanvendelses model, hvor de selskaber, der producerer emballage, har ansvaret for at indsamle og håndtere det.
Foto: Novo Nordisk Fonden/PR/iStockphoto
Foto: Novo Nordisk Fonden/PR/iStockphoto
AF RITZAU FINANS

Der er bred enighed blandt både erhvervsliv og kommuner om, at emballage skal genanvendes. Men spørgsmålet om, hvem der skal stå for genindsamlingen, skaber splid mellem kommuner og industri. Regningen for genanvendelse kan lande på 1,5 mia. kr.

Det skriver Børsen.

Mens kommunerne ønsker at holde fast i deres nuværende rolle, hvor de står for indsamlingen af affaldet, ønsker industrien - der producerer emballagen - også at være ansvarlige for indsamlingen, da det er dem, der i sidste ende står med den højere regning for det genanvendte materiale, som de også ønsker tilbage i folden igen.

Regningen for genanvendelse kan lande på 1,5 mia. kr., siger Niels Bukholt, der er chefkonsulent for cirkulær økonomi i Dansk Industri.

Ifølge et EU-direktiv skal Danmark indføre det såkaldte producentansvar for emballage senest i 2025.

Dansk Industri kalder på en model, hvor de selskaber, der producerer emballage, har ansvaret for at indsamle og håndtere det. Det vil dog betyde en ændring i den måde, der nu bliver indsamlet affald i Danmark.

Der er etableret en infrastruktur i Danmark omkring indsamling af borgernes affald. Og vi mener, at det er klogt ikke at opfinde nye parallelle måder at gøre det på, siger Mads Jakobsen, der er formand for Dansk Affaldsforening, til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også