SF: Kun de største banker skal betale for Arnes pension

Regeringen lægger op til, at finanssektoren skal betale 1,5 mia. om året, så nedslidte kan gå tidligere på pension. I SF vil man hente alle pengene hos landets største banker - de såkaldt systemiske institutter - siger finansordfører Lisbeth Bech Poulsen. Hun forventer en regning til bankerne, der bliver væsentligt højere end 1,5 mia. kr.
Lisbeth Bech Poulsen | Foto: Finn Frandsen
Lisbeth Bech Poulsen | Foto: Finn Frandsen

Det har mødt hård kritik fra finansbranchen, at regeringen lægger op til, at en ny særlig selskabsskat for den finansielle sektor, der skal være med til at finansiere en tidligere tilbagetrækning til visse grupper på arbejdsmarkedet.

Regeringens støtteparti SF forventes at blive en aftale om tidligere pension. I partiet er man enige med regeringen i, at finanssektoren skal holde for, men partiets finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, ser helst, at det bliver de såkaldt systemiske institutter (SIFI), der kommer til at betale regningen. SIFI’erne er Danske Bank, Nykredit Realkredit, Nordea Kredit, Jyske Bank, Sydbank, DLR Kredit og Spar Nord.

Argumentet for en SIFI-skat er ifølge Lisbeth Bech Poulsen, at SIFI-bankene får en markedsrabat, fordi de har en de facto statsgaranti i ryggen. Den statsgaranti er ifølge SF milliarder af kroner værd for bankerne.

”En SIFI-skat skal være en måde at udligne det, man kan kalde en unfair konkurrencefordel, som de store banker har i kraft af den statsgaranti, som de egentlig har i ryggen, og som giver dem nogle markedsfordele, fordi det er billigere at låne,” siger Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:  

”Det er både en unfair konkurrencefordel over for mindre banker, der ikke får den rabat, men det er samtidig også de største banker, som man har givet mærkatet SIFI-banker, og dermed har sagt om dem, at de ikke skal have lov til at gå ned – too big to fail – og derfor er det også de banker, som man vil sætte samfundsøkonomien på spil for at redde. Det er jo egentlig det, man siger, ved at give dem det stempel. Rabatten bliver jo båret af alle borgere i Danmark.”

En del mere end 1,5 mia. kr.

SF åbner samtidig for, at regningen til SIFI-bankerne bliver højere end de 1,5 mia. kr., som regeringen har spillet ud med.

Regering lagde op til, at den finansielle sektor skulle beskattes yderligere med 1,5 mia. kr. om året. I vil jo gerne have, at endnu flere skal kunne benytte sig af retten til at gå på tidligere pension. Ender det med, at det kun er SIFI-bankerne, der skal betale 1,5 mia. mere i selskabsskat?

”Nej, det bliver en del mere, men vi mangler stadig at få Finansministeriet til at regne på, hvad den rabat (SIFI-rabat) egentlig beløber sig til. For os er det et bidrag til at betale Arnes pension, men jeg tør i hvert fald godt sige, at det bliver noget mere end Socialdemokratiets særskat på banker. Den lønsumsafgift, som de foreslår, som vi ikke er imod, det er jo en skat per hoved ansat i bankerne,” siger Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:

”I stedet for skal vi simpelthen få en vurdering af, hvad den her rabat er værd ude på markedet, og så vil vi omsætte det til en skat, som SIFI-bankerne skal betale.”

Betyder jeres forslag, at pensions- og forsikringsselskaber ikke skal betale mere i skat, end de gør i dag?

”Det er kun en skat for dem, der har SIFI-stemplet, og det er jo mere, end de betaler i dag. Vi synes, at der er en fairness i den skat, fordi det er noget, de (SIFI’erne) sparer ved, at vi giver dem en statsgaranti, som jo er en kæmpe risiko for alle skatteborgere.”

Tirsdag var en række bankdirektører ude at sige, at man sagtens kan beskatte bankerne hårdere - men så bliver regningen bare sendt videre til Arne og andre. Hvordan vil I sikre, at det ikke bliver kunderne, der kommer til at betale i sidste ende?   

”Det har vi umiddelbart ikke nogen mulighed for at sikre inden for gældende lovgivning. Men man kunne sige til SIFI-bankerne, at det her er penge, de sparer, fordi Arne og andre lægger hovedet på blokken og siger, at hvis der kommer en ny finansiel krise, så sætter vi vores pensioner og hele vores økonomi på spil for at redde jer,” siger Lisbeth Bech Poulsen og tilføjer:

”Så hvis I virkelig vil have historiske overskud og ikke selv bære det samfundsbidrag, så er der forhåbentlig noget konkurrence, så man vælger nogle andre banker.”

Bankforsker: "Noget vrøvl”

Lars Krull, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet, kalder forslaget fra SF for ”knald i låget”.

"Det er jo udtryk for en mærkelig tankegang, for det, hun jo egentlig siger, er, at hun vil trykke bankbranchen flad. De fordele, effektive virksomheder opnår, vil hun ind og konfiskere i form af skatter. Men hun har ikke tænkt sig ordentligt om, for så vil det jo fremover ikke være en fordel at være en effektiv finansvirksomhed. For så risikerer man at få beskattet sin effektivitet væk igen," siger Lars Krull.

Ifølge Lisbeth Bech Poulsen får SIFI-bankerne rabatter alene i kraft af, at de har en de facto statsgaranti i ryggen. Hvad har det med effektiv bankdrift at gøre?

"De får jo ikke en rabat, fordi de er SIFI. De bliver SIFI, fordi de er betydende institutter, der lever op til nogle helt objektive kriterier. Så er det rigtigt, at markedet vil låne dem penge billigere, men de har jo ikke en statsgaranti. Det er simpelthen noget vrøvl. Grunden til at de skal være federe – og det skal SIFI-institutter – er, at de skal have penge til at opløse sig selv og tabe aktionærernes penge og genopstå, således kunderne ikke lider nogle tab."

Udover SF ventes Dansk Folkeparti at blive et afgørende parti, hvis regeringen skal have held til at få flertal til tilbagetrækningsreformen. Formand Kristian Thulesen Dahl udtalte til Børsen tirsdag, at han ikke er tilhænger af en finanskat, som kunderne i sidste ende kommer til at betale.

“Regeringen påstår, at de har fundet en god model, og den vil vi gerne diskutere. Så vi har hverken købt modellen eller afvist den på forhånd. Men hvis man lægger en skat på bankerne og påstår, at den ikke bliver væltet over på danskerne, den duer ikke,” siger han.

Tidligere har han argumenteret for, at en regning til sektoren i så fald skulle være mindre end 1,5 mia. kr.

Forhandlingerne om en ny ret til tidlig pension forventes at gå i gang på fredag.   

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også