Antallet af lønmodtagere i Danmark steg med 11.000 i juni efter tre måneder med fald forinden.

Trods fremgangen i juni ændrer det ikke ved, at beskæftigelsen under coronakrisen er dykket med 74.000. Tallet dækker både over stillinger på fuldtid og deltid.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der skriver, at tallene er behæftet med større usikkerhed end normalt på grund af situationen omkring coronavirus.

Til sammenligning faldt beskæftigelsen med omkring 160.000 under finanskrisen. Det var over en periode på to år fra 2008 til 2010.

Hos Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at krisen ikke er afblæst, selv om det er begyndt at gå den rigtige vej.

- Vi har hele tiden set krisens dybde som relativt kortvarig, og det ændrer dagens tal ikke en tomme på, siger han i en skriftlig kommentar.

- Men nu bliver det afgørende, hvor kraftige de økonomiske ringe i vandet bliver, når brancher, som ikke har været hårdest eller først ramt, nu går ind i en trimmeperiode med risiko for at skulle skære medarbejderstabene til, siger han.

Forud for udbruddet var antallet af lønmodtagere rekordhøjt på 2,8 millioner i februar.

Hos Danske Bank vurderer cheføkonom Las Olsen, at vi skal frem til 2022, før arbejdsmarkedet er på samme niveau som før coronaudbruddet.

Han regner med at se en stigning i arbejdsløsheden fra starten af september, når ordningen for lønkompensation slutter.

Aktuelt er mindst 16.000 sendt hjem fra jobbet med løn, men når ordningen stopper, kan det betyde, at nogle virksomheder ser sig nødsaget til at dele fyresedler ud.

- Vi regner stadig med at se en stigning i arbejdsløsheden, når løntilskudsordningen slutter helt om en uge, men det tegner altså noget bedre, end vi havde frygtet, skriver han i en kommentar.

Han henviser til, at Beskæftigelsesministeriet sideløbende med Danmarks Statistik udgiver en daglig status på antallet af personer, der melder sig ledige.

Tallene viser, at ledighedskøen er skrumpet med omkring 10.000 i løbet af august.