Regeringen er nu gået på jagt efter nye måder, hvorpå der kan opkræves skat. En skat der specielt skal anvendes til, at særlig nedslidte mennesker kan gå på pension tidligere end andre.

En af de nye idéer er, at man vil opkræve ekstra skatter hos bankerne. Min opfattelse er, at der ikke findes en særlig god grund til, at banksektoren skal pålægges endnu en byrde, da dette selvsagt vil gå ud over bankernes indtjening og dermed muligheden for at udlåne nye penge til erhvervslivet og borgerne generelt.

Jeg vil dog overlade det til banksektoren at arbejde for, at denne skat ikke bliver den pålagt.

Ejendomsejere og lagerbeskatning

Dernæst har regeringen fundet frem til, at det må kunne lade sig gøre at pålægge skat på mulige værdistigninger på ejendomme der indeholder: Kontorer, butikker, produktion og udlejningsejendomme - uagtet at værdistigningen ikke er realiseret. Det er igen et voldsomt indgreb mod den private udlejningssektor. Princippet kaldes populært "lagerbeskatning" og indebærer, at selskaber skal opgøre en årlig værdistigning (eller fald i værdien) på alle selskabets ejendomme og herefter inkludere denne værdistigning i selskabets skattepligtige indkomst.

Hvis der skal betales skatter af et beløb, som ikke er realiseret og konstateret som en reel værditilvækst, vil ejendomsejerne (måske) være tvungne til at optage lån for betaling af skatten. Denne betaling af skat baseret på en teoretisk værdistigning påvirker ejendomsejernes cashflow i en negativ retning.

Under hensyntagen til bankernes tilbagehold med at udlåne midler, vil den foreslåede skat resultere i store problemerne for den private udlejningssektor, og for nogle udlejere kan det betyde, at virksomhederne må ophøre.

Kamufleret som en lov rettet mod udenlandske kapitalfonde

Forslaget til den nye skat serveres som en skat for kapitalfondene/udenlandske ejendomsinvestorer i håbet om, at forslaget så nemmere vil gå gennem Folketinget – helt på samme måde, som da regeringen indførte reglerne, som besværliggjorde udlejeres muligheder for at gennemføre gennemgribende forbedringer af tomme lejligheder i udlejningsejendomme. Regeringens begrundelse var, at forslaget skulle dæmme op for kapitalfondenes køb, efterfulgt af moderniseringer (nogen insinuerede: Fup-moderniseringer!) – og pålagde udlejere, at der først kunne foretages gennemgribende moderniseringer, når der var forløbet en karensperiode på fem år. Reduktionen af faktiske handler, grundet Folketingets bestemmelser om karensperiode har – alt andet lige – reduceret antallet af handler og dermed mulige skatter ved traditionel ejendomsavance.

Nu forsøges der så indført en skat på teoretiske værdistigninger, som ikke er realiserede. Her kunne man straks spørge: ”Hvem skal årligt vurdere værdien af alle danske ejendomme – har vi et velfungerende og troværdigt ejendomsvurderingssystem?”.

Forsøger at hente udskudte avancer

Da regeringen har ønske om, at det nye forslag skal kunne støttes af størstedelen af Folketinget, bliver forslaget begrundet med, at det nye forslag specielt skal rettes mod de udenlandske kapitalfonde. Samme "taktik" som blev anvendt ved gennemførelsen af de nye regler om gennemgribende moderniseringer (boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2). Eksperter fremfører allerede nu, at på grund af forskellige EU-regler vil det blive vanskeligt at begrænse de foreslåede regler til kun at gælde selskaber ejet af udenlandske kapitalfonde – hvorfor reglerne også vil ramme ganske almindelige danske selskaber – såvel produktionsselskaber som udlejningsselskaber.  

Regeringen fremskynder skattebetalingen ved at foreslå beskatning efter lagerprincippet og dermed ud fra en teoretisk værdistigning - og ikke ud fra en aktuel konstaterbar værdi/fortjeneste.

Gennemførelse af seneste lovændring angående gennemgribende moderniseringer i 2020, havde bl.a. til hensigt, at udlejerne skal beholde ejendommene i en længere årrække, inden der kunne foretages gennemgribende moderniseringer. Dette indgreb opfordrer til, at udlejerne skal beholde ejendommene i en længere periode – og med den konsekvens, som på daværende tidspunkt (foråret 2020) åbenbart ikke var kendt for politikerne – at dette ville betyde, at beskatning af ejendomsavancerne blev udskudt.

Dette forsøges nu "rettet" ved løbende at pålægge skat af ejendommenes værdistigninger, uagtet at stigningerne ikke er realiserede. Hvis der i regeringen/i Folketinget arbejdes videre med denne "nye ide", skal der vel skelnes mellem årsagerne til værdistigningerne, der jo enten kan være "samfundsskabte" eller beror på den enkelte udlejers/ejers evne til at gøre sin portefølje attraktiv.

Politikerne opfordres til at vurdere det frembragte forslag med stor skepsis og huske på, at den private udlejningssektor (såvel som de mange andre virksomheder med egne ejendomme/domiciler) bidrager til, at samfundet fungerer.