Regeringen og den danske landbrugssektor bør lade sig inspirere af et hollandsk kvotesystem, der har til hensigt at mindske landets svineproduktion.

Forslaget kommer fra organisationen Greenpeace, som mener, at en reduktion i den danske husdyrproduktion er uundgåeligt, hvis Danmark skal reducere dets CO2-udledning med 70 pct. inden 2030.

"Vi kommer ikke uden om en markant reduktion af landbrugsdyr og udtagning af landbrugsjord. Der er ikke andre måder at nå en markant reduktion på, men det er ikke det, som landbruget selv peger på," siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, til AgriWatch.

For at overholde EU`s krav til blandt andet nitratdirektivet er Holland i gang med at reducere sin svinebestand fra 12 millioner til 10,5 millioner dyr. Det gør man ved at betale svineproducenter i bestemte områder for at standse produktionen permanent.

Det hollandske tiltag hedder Pig Farming Closure Scheme og blev lanceret i 2019 af den hollandske regering. Regeringen har afsat 350 mio. euro til at købe landmænd ud af deres bedrifter.

Ordningen er frivillig, og i juli i år havde 407 hollandske svineproduktioner solgt i alt 910.650 produktionsrettigheder til den hollandske stat.

Greenpeace opfordrer regeringen herhjemme om et lignende tiltag for den danske husdyrproduktion.

"Hollandske landmænd har licenser til at producere, og når staten så køber en landmands licenser, så udstedes der ikke nye. Staten skaber derved et loft og er i stand til reelt at reducere," siger Kristian Sloth og fortsætter:

"Nu skal vi først frem til, at regeringen anerkender, at vi er nødt til at reducere bestanden, som de ikke gør endnu. Når de kommer frem til det, så bliver man nødt til at have en form for kvotesystem ligesom i gamle dage med mælkekvoterne, hvor man siger, at vi udsteder licenser til at have dyr, så produktionen ikke blot genopstår hos naboen."

Greenpeace ønsker en halvering af antallet af danske svin og kvæg i 2030.

Statslig grøn fond

Til at opkøbe de interesserede landmænds bedrifter foreslår Greenpeace oprettelsen af en statslig fond tilsvarende det statsejede bank-aktieselskab Finansiel Stabilitet, der opkøbte 12 nødlidende banker i kølvandet på finanskrisen.

Den nuværende hypotetiske fond skal derefter have førsteret og ikke pligt til at opkøbe nødlidende landbrug eller landbrug, der er gået konkurs.

"Når et konkursramt landbrug kommer op, sender fonden eksperterne ud for at se, om det er noget for fonden. Passer ejendommen ind i strategien? Hvor mange dyr er der, og hvor mange dyr kan fonden nedbringe produktionen med?," siger Kristian Sloth.

Fonden vil koste milliarder for staten at skyde i gang ifølge Kristian Sloth, men efterfølgende er der muligheder for at fonde som for eksempel Novo Nordisk Fonden og Velux Fonden kan gå ind og yde et bidrag til den statsejede fond.

Novo Nordisk Fondens vicepræsident Claus Felby har tidligere udtalt, at "det hænger ikke sammen, at vi fortsætter med at have så stor en husdyrproduktion, som vi har i dag" i forbindelse med et interview om forskningsmidler i landbrugssektoren i Videnskab.dk.

"Lur mig om store velgørende fonde ikke vil være med, hvis man skruer det rigtigt sammen. En anden finansieringsmulighed på sigt er folkeaktier. Jeg tror at mange almindelige danskere gerne vil bidrage med 150-200 kroner til, at vi får mindre landbrug og mere skov og natur", siger Kristian Sloth.

Samme forretningsmodel har stifter af den kommende landbrugsfond Nordic Reforestation, Anders Riemann, også givet udtryk for. Han har en ambition om at opkøbe 1000 hektar landbrugsjord årligt gennem fonden, som også skal finansieres gennem brugerbetaling.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer er ikke enige med Greenpeace om, at det bliver nødvendigt at reducere den danske husdyrsbestand for at nå 2030-ambitionen.

I modsætning til Greenpeace, der kigger på antallet, har Landbrug & Fødevarer et andet fokus.

"Vi skal kigge på de påvirkninger, som produktionen har, og hele tiden reducere de påvirkninger, så de er acceptable i forhold til miljø og natur," siger Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer til AgriWatch.

Tilbage i februar 2019 gik Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening om et forslag, der går på at give landmændene mulighed for at bytte sig til bedre jord, hvis den eksisterende bedrift befinder sig i nærheden af ammonikafølsom område.

Dog indebærer dette ikke et kvotesystem, hvor produktionen vil blive sat ud af kraft, som Greenpeace foreslår.

"Vi står over for en befolkningstilvækst, klimagasser og med biodiversitet. De skal løses gennem udvikling og ikke afvikling. Hvis vi afvikler, kan vi øge problemerne, da der stadig vil være en efterspørgslen globalt set," siger Niels Peter Nørring.

Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening ønsker derudover en udtagning eller omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord.

Klimalækage

Kristian Sloth ser ingen anden udvej end at reducere husdyrproduktionen som et led i at nå 2030-ambitionen. Samtidig køber Kristian Sloth ikke Landbrug & Fødevarers argument om, at efterspørgslen stadig vil være der globalt set i tifælde af, at den danske produktion reduceres.

"Alle lande har pistolen for panden lige nu på grund af Paris-aftalen, så jeg synes ikke, at det er nogen naturlov, at for eksempel Polen overtager en reduceret dansk svineproduktion fra dag et," siger Kristian Sloth og henviser til, at kødforbruget er på vej ned i den vestlige verden.

At en faldende produktion i Danmark vil medføre en øget produktion uden for landets grænser - kaldet lækageeffekten - er heller ikke en problemstilling, som skal være en stopklods for en reduktion i hushysproduktionen, mener Kristian Sloth.

Det mener han trods De Økonomiske Råds seneste rapport fra 2019 har den danske landbrugssektor den højeste lækagerate.

"De miljøøkonomiske vismænd har slået fast, at hvis ingen andre lande end Danmark vil overholde Paris-aftalen, så vil cirka 75% af en reduceret dansk kødproduktion blive overtaget af andre lande. Så selv hvis kun Danmark gør noget, er der en global klimagevinst på 25% ved at reducere vores kødproduktion. Og ifølge vismændene vil lækagen være meget mindre, hvis også andre lande vil leve op til Paris-aftalen. Og det skal de lande, der har skrevet under på aftalen, jo gøre," siger Kristian Sloth.

I De Økonomiske Råds rapport anbefales det, at der pålægges en ensartet CO2-afgift, da det er den billigste måde op til de danske klimamålsætninger.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)