Fortællingen om Danmark og EU's forsvarspolitik har i tre årtier været en historie om et forsvarsforbehold, der er en klods om benet for Danmark.

Men det er en forkert fortælling, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Når EU's forsvarsministre mødes i Berlin onsdag, vil hun argumentere for, at EU i højere grad skal fokusere på områder som kritisk infrastruktur og cybersikkerhed, hvor Danmark ikke er begrænset af forbeholdet fra 1993.

"Det danske forsvarsforbehold har ingen betydning i forhold til disse områder, som er reelle trusler, der er i kraftig vækst. Derfor synes jeg også, at det er ærgerligt, at fordi vi holder fast i diskussionen om forbehold, så når vi ikke til diskussionen af, hvad vi faktisk kan påvirke," siger Bramsen før mødet.

Cyberangreb mod virksomheder og myndigheder er ifølge EU-Kommissionen i markant stigning.

I Nato diskuterer forsvarsministeren de samme digitale trusler med mange af de samme ministre. Men EU kan noget unikt, mener hun.

"I EU har vi mulighed for lovgivning, og vi har mulighed for fælles forpligtende initiativer. Vi sidder ikke i andre fora, hvor vi har samme muligheder eksempelvis for lovgivning. Derfor giver det rigtig god mening, at vi løfter det netop i regi af EU," siger Trine Bramsen.

Bramsen vil på mødet "meget kraftigt opfordre" til, at man i forhold til kritisk infrastruktur bliver bedre afstemt "på tværs af Europa".

"Vi kan sagtens i Danmark lave lovgivning på 5G og andre former for kritisk infrastruktur. Men det får først for alvor effekt, hvis man har tilsvarende lovgivning i lande, hvor danskere færdes, og som vi samarbejder med."

Det danske forsvarsforbehold kom med Edinburgh-aftalen i 1993, efter at et lille flertal af vælgerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992.

Forbeholdet har ifølge seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch, leder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, været en klods om benet for Danmark i EU, og det er det potentielt stadig.

Han er enig med ministeren i, at de nye trusler, der ikke kommer fra krudt, kugler og kampvogne, kan give Danmark en mere aktiv rolle i EU.

"Jeg tror, at det er rigtig nok, at fordi der sker noget på det område, der ligger ude i margin af det militære, så har vi en anden form for manøvrefrihed, end vi ellers ville have haft," siger Breitenbauch.

Han peger på en potentiel usikkerhed for Danmark i form af den tvivl, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har sået med flere udmeldinger om samarbejdet i Nato de seneste år.

Reelt står Nato dog stærkt, og opbakningen fra USA er det samme. Forbeholdet har snarere udviklet sig til at være en god ting for Danmark, vurderer Henrik Breitenbauch:

"Forbeholdet er lidt en velsignelse, så vi ikke kommer til at tro, at vi kan erstatte EU med Nato. For det er også blevet meget tydeligt siden Ruslands annektering af Krim, at det er komplet umuligt. EU kommer aldrig til at være et alternativ til Nato."

"Det giver mere strategisk klarhed, at vi har forbeholdet," tilføjer han.