Brancheorganisation kritiserer strammere regler for bopælspligt: "Det får vi ikke flere boliger af"

Et nyt lovforslag om bopælspligt kan føre til, at der bliver opført færre boliger. Det mener Ejendomdanmark, der foreslår, at man undtager boliger, der aktivt forsøges lejet ud.
Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark. | Foto: PR / Ejendomdanmark
Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark. | Foto: PR / Ejendomdanmark

Bopælspligten skal træde i kraft, lige så snart en bolig er opført. Det er budskabet i et lovforslag fra regeringen, der skal sikre, at nyopførte boliger i områder udlagt til helårsbeboelse ikke står tomme.

Men lovforslaget risikerer at have den modsatte effekt, lyder det fra Ejendomdanmark. Her ser man en fordel ved de nuværende regler, der siger, at en bolig først er omfattet af bopælspligten, når boligen er blevet taget i brug som helårsbolig.

"Meget få boliger tænkt til helårsbeboelse ender med at blive brugt på anden vis. Men boligmarkedet har rigtig godt af, at der er en smidighed, så man i særlige tilfælde og i en kortere periode kan bruge nyopførte boliger på anden vis," udtaler adm. direktør i Ejendomdanmark Jannick Nytoft i en pressemeddelelse.

"Strammer man reglerne, bliver boligmarkedet mere rigidt, og det får vi – modsat hensigten med forslaget – ikke flere boliger af," fortsætter han.

En anden problematik ved lovforslaget er, at man pålægger udlejere at melde det til kommunen, hvis en bolig står tom i over seks uger. Men det vil give unødvendig papirarbejde for ejendomsvirksomheder og kommuner, mener Ejendomdanmark.

"Vi ved, at det i gennemsnit tager et par måneder at få lejet nyopførte lejlighe Brancheorganisation kritiserer strammere regler for bopælspligt: "Det får vi ikke flere boliger af"der ud. Når vi ved, at det tager den tid, giver det jo ingen mening at skulle registrere sig hos kommunen allerede efter seks uger," siger Jannick Nytoft, der foreslår, at man i lovforslaget undtager boliger, der aktivt forsøges lejet ud.

(Denne artikel er viderebragt fra vores søstermedie EjendomsWatch)

Regeringen lancerer nyt partnerskab: Skal puste liv i døende bymidter

Efter regning på 850 mio. kr. årligt til ejendomsbranchen: "En forkert vej at gå"

Klumme: Svært at begrænse udlejning via Airbnb  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også