Der skal frem mod 2022 bruges 600 millioner kroner på at omlægge dyrkede marker til klimagavnlig natur. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal være med til at indfri målet om at reducere udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030.

Der udledes meget CO2 fra drænede kulstofrige lavbundsjorde. Derfor kan udslippet nedbringes, hvis de omlægges og gøres våde igen.

Pengene skal bruges på flere måder. Blandt andet afsættes en del til, at lodsejere kan blive kompenseret for deres jord, hvis de går med i projektet.

"Udtagning af lavbundsjorde har været efterlyst af erhvervet selv, og jeg forventer på den baggrund, at der vil blive stor søgning til ordningen," siger fødevareminister Mogens Jensen (S) i en kommentar.

"Dansk landbrug skal være grønnere og mere klimavenligt, og det her er et meget vigtigt skridt i den retning," lyder det.

Derudover får Naturstyrelsen en sum penge, så de kan lave projekter, hvor der allerede er lavbundsjord, som er egnet til udtagning.

Bag planen står regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Der blev sidste år øremærket to milliarder kroner på finansloven til at udtage lavbundsjord frem til 2029. De 600 millioner kommer herfra.

Hos De Radikale er fødevareordfører Zenia Stampe yderst tilfreds med planen.

"Det var vores centrale ønske til sidste års finanslovsforhandlinger, at der blev sat en ordentlig portion penge af til at udtage de her meget belastende jorde. Så vi er meget tilfredse med, at der endelig sker noget," siger hun.

Når det ikke besluttes på én gang, hvordan alle pengene skal bruges, skyldes det, at erfaringerne fra de første skridt kan inkluderes.

"Der er faktisk et stort behov for vidensudvikling på det her område - blandt andet at screene landet for jorde med størst effekt, og hvor man ikke kommer i karambolage med andre hensyn," siger Zenia Stampe.

På Twitter skriver Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, at det glæder ham, at der nu kommer mere natur og en bedre klimaindsats i landbruget.

"Kommuner kan nu søge midler fra sidste finanslov. Jeg ser frem til, at næste finanslov bliver mere grøn," skriver han.

Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, udtaler i en skriftlig kommentar, at det giver store perspektiver:

"Med udtagningen af disse lavbundsjorde kan vi nu begynde at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser og samtidigt frigøre arealer til mere natur."

Det ventes samlet at blive udtaget 15.000 hektar lavbundsjord. Det svarer til størrelsen på Samsø og vil reducere udslippet af skadelige klimagasser med 0,27 millioner ton om året.