Ø vil give et tilskud på 100.000 kroner til de første 100.000 elbiler

Enhedslisten vil give et kontant tilskud til elbilskøbere for at sikre målsætningen om at få flere elbiler på vejene.
Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

De første 100.000 elbilskøbere skal kunne få 100.000 i tilskud.

Det foreslår Enhedslisten i Dagbladet Information.

Partiet vil fra 2021 støtte salget af elbiler ved at give et kontant tilskud på 100.000 kroner til de første 100.000 elbiler, 75.000 kroner til de næste 100.000 elbiler og 50.000 kroner til de sidste 50.000 biler. 

”Hvis vi skal nå vores klimamål om 70-procents CO2-reduktion i 2030, så bliver vi nødt til at gøre noget drastisk,” siger klimaordfører Mai Villadsen (EL) til Dagbladet Information. 

Ifølge partiets egne beregninger, så vil udgiften til projektet løbe op i 20 milliarder kroner, som skal finansieres gennem en fremrykning af dele af beskatningen af pensionsformuen, så pensioner beskattes ved indbetaling i stedet for udbetaling. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også