Arbejdsmarkedet i bedring: Corona-ledighed tæt på halveret

Der var søndag lidt under 160.000 tilmeldte ledige. Dermed er stigningen efter coronakrisen tæt på halveret.
Antallet af ledige er på vej ned efter en tid, hvor coronakrisen førte til øget ledighed. Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix | Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Antallet af ledige er på vej ned efter en tid, hvor coronakrisen førte til øget ledighed. Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix | Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Coronakrisen har sendt antallet af arbejdsløse danskere i vejret. Der har dog været bedring at spore på arbejdsmarkedet den seneste tid.

Siden 1. august er antallet af tilmeldte ledige faldet med næsten 25.000 personer, og søndag var der 157.800 tilmeldte ledige.

Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det er 26.200 flere end før 9. marts, hvor coronaudbruddet for alvor ramte Danmark, og ledighedsløftet under epidemien er stort set halveret.

Hos Nykredit mener cheføkonom Troels Kromand Danielsen, at pilen på arbejdsmarkedet peger yderligere op.

"Som det går lige nu, kan vi godt afblæse en større stigning i ledigheden til efteråret," lyder det i en analyse.

Trods bedring er det dog endnu for tidligt at afblæse krisen, mener han.

"Selv om det går fremad på de store, nære eksportmarkeder, er der stadig lang vej til, at tilstanden bliver mere normal."

"Virksomheder herhjemme og i udlandet holder igen med investeringer, mens udsigterne for fremtidig omsætning er usikker," vurderer økonomen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også