PolicyWatch

Endnu et forsøg på hjælpepakke strander i Kongressen

Det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus nedstemte torsdag et nyt forslag om hjælpepakker.

Foto: TASOS KATOPODIS/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus har torsdag nedstemt et forslag til en ny hjælpepakke til den amerikanske økonomi på 500 mia. dollar, som det republikanske flertal i Senatet vedtog onsdag.

Det er dog ingen overraskelse, at loven ikke kunne komme igennem hos Demokraterne, som allerede siden maj og vedtagelsen af den seneste af de foregående tre hjælpepakker har krævet langt større stimulus.

Demokraterne ønsker således, at en ny hjælpepakke skal løbe op i 3400 mia. dollar, mens Republikanerne tidligere har foreslået 1000 mia. dollar. Nancy Pelosi, lederen af det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, har i august også foreslået at parterne mødes på midten - ved 2200 mia. dollar - men det har Det Hvide Hus afvist.

Alligevel forsøgte senatsrepublikanerne den reducerede hjælpepakke.

"Republikanerne mener, at de mange alvorlige forskelle mellem vores partier ikke skal stå i vejen for at blive enige, hvor vi kan, og vedtage en lov, som hjælper vores nation," sagde Mitch McConnell, der er leder af Senatets flertal, tirsdag, inden han sendte forslaget til afstemning.

Indtil videre har Kongressen i USA vedtaget tre hjælpepakker på tilsammen 3300 mia. dollar.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier