Den danske life science-sektor med lokomotiver som Novo Nordisk, Lundbeck og Novozymes i spidsen har i de seneste årtier leveret et regulært væksteventyr i dansk erhvervsliv. På bare 10 år er omsætningen i branchen tidoblet, og nu lægger industrien med Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen i spidsen op til at hæve barren markant.

Frem mod 2030 kan branchen tredoble eksporten til 373 mia. kr. årligt, hvis Christiansborg leverer de rigtige rammer, lyder konklusionen fra genstartsteamet for life science og biotek, som Lars Fruergaard Jørgensen har stået i spidsen for.

”Jeg håber, at vi over de kommende få måneder kan få skabt en fælles forståelse for, at det er det, vi arbejder hen imod,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.  

To ben

Vækstteamet for life science og biotek fremlægger en række anbefalinger, der går på to ben; De første anbefalinger skal på kort sigt give branchen et boost i kølvandet på coronakrisen, mens en række længere anbefalinger reelt skal spille ind i en kommende sundhedsreform og indfri potentialet om at tredoble eksporten i 2030.

Vi tager de kortsigtede anbefalinger først.

Regeringens otte genstartsteams, som life science-teamet er en del af, kommer på ryggen af en bred politisk aftale fra Christiansborg, hvor der afsættes 500 mio. kr. i 2020 til at genstarte dansk eksport, herunder life science og biotek.

”Man kan sige helt generelt, at vi i life science og biotek nok må erkende, at vi ikke er den sektor, der er hårdest ramt. Vi hører dagligt om andre sektorer, der er næsten eksistenstruede. Det er der jo ikke tale om for vores sektor overordnet.”

”Men når det så er sagt, har vi identificeret nogle ting, hvor man på den korte bane har mulighed for at styrke sektoren efter sundhedskrisen,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

(artiklen fortsætter efter grafikken)

Her lægger gruppen blandt andet op til at igangsætte arbejdet med at udpege et nyt bemyndiget organ i Danmark, styrke den kliniske forskning samt analysere mulighederne for bedre brug af sundhedsdata i offentlig og privat forskning.

”Et bemyndiget organ skal godkende nye produkter, typisk inden for medico. I dag er Danmark faktisk det eneste land i Europa, der ikke har et bemyndiget organ, og det gør, at det er sværere for danske medico-virksomheder at få godkendt produkter. Vi foreslår, at man skal få lukket det hul og sikre, at der kommer et bemyndiget organ i Danmark. Det er noget, man kan bruge penge på nu og her,” siger Lars Fruergaard.

”Et andet punkt er at styrke den kliniske forskning. Lande er jo i konkurrence med hinanden om at få tiltrukket kliniske forsøg, og det er med til at skabe adgangen til innovative behandlinger,” siger Lars Fruergaard.  

Her lægger gruppen op til at styrke den kliniske forskning i regi af Trial Nation ved blandt andet at skabe bedre overblik over igangsatte kliniske forsøg i Danmark.

Også når det kommer til anvendelsen af sundhedsdata, ser Lars Fruergaard et klart potentiale. Det danske sundhedssystem genererer hver dag data i massevis, og den skal i højere grad ud og arbejde i offentlig og privat forskning. På kort sigt lægges der op til at sætte et analysearbejde i gang af mulighederne for bedre brug af sundhedsdata, blandt andet med nye datadrevne teknologier som algoritmer og data fra medicinsk udstyr og ’wearables’.

”Der er unikt for Danmark, at vi er et meget digitaliseret samfund, så der er nogle ret unikke danske sundhedsdata, som man kan bruge. Hvis vi kan styrke mulighederne for brug af data, vil det også være med til at styrke innovationen, og der er også nogle ting, man kan lave nu og her for at sikre bedre overblik over det og bedre sammenhæng,” siger Lars Fruergaard. 

Derudover bør etableres et nationalt partnerskab med offentlig og privat deltagelse for bedre anvendelse af danske sundhedsdata til forskning, kvalitetsudvikling og innovation, samt igangsættes en international promoveringsindsats om mulighederne for brug af danske sundhedsdata til forskning og udvikling, anbefaler teamet.

Og det er noget, der kan gøres inden for rammerne af det her engangsbeløb på 500 mio. kr.?

”Ja. Vi regner ikke med at få alle pengene. Vi har set på, hvad det koster, men det vil vi helst ikke spille ud med lige her, fordi det er noget, der skal ind i nogle forhandlinger. Men vi har en rimelig god forståelse for, hvad man kan bruge på det, og der er ikke noget, der sprænger budgettet på de 500 mio. kr.”

Vurderer du, at I skal have mindre end de andre vækstteams ud af de her 500 mio. kr.?

”Vi forventer ikke, at vi skal forfordeles, lad mig sige det på den måde.”

Vil tredoble eksport

Vækstteamet stopper dog ikke her. Når Fruergaard og resten af gruppen tager de lange briller på, ser de nemlig et kæmpe vækstpotentiale inden for life science og biotek frem mod 2030 – men det kræver en solid håndsrækning fra Christiansborg.

Gruppen præsenterer et såkaldt højvækstscenarie, der kan tredoble eksporten til 373 mia. kr. i 2030 målt i forhold til 2019, og et ”lavvækstscenarie”, hvor eksporten stadig vil stige, men dog kun til 215 mia. kr. i 2030. Det sidste scenarie vil være en konsekvens af status quo i sektorens rammevilkår.

Skal det forstås sådan, at hvis man ikke tager de her anbefalinger til sig, så er det et lavvækstscenarie, man kigger ind i, men hvis man køber hele jeres pakke, så er potentialet, at man kan tredoble life science-eksporten frem mod 2030?

”Det er helt klart, når vi kigger på det, at hvis man skal lykkes med at indfri højvækstscenariet, så bliver man nødt til at sørge for, at det er attraktivt at gennemføre kliniske afprøvninger i Danmark, og man er nødt til at sørge for at de produkter, der så kommer ud af det, rent faktisk bliver brugt i Danmark. Hvis vi ikke gør det, kan vi jo ikke forvente, at vi kan sælge dem andre steder,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.  

De langsigtede anbefalinger kan opsummeres i fem overskrifter:

• Verdens bedste patientbehandling - et udstillingsvindue for Danmark
• Forskning og udvikling - grundsten for banebrydende opdagelser, innovation og forudsætningen for vækst
• Digitalisering og sundhedsdata - digitaliseringen bør anvendes mere aktivt i forskning, patientbehandling og effektmåling
• Sundhedsdiplomati - globale indsatser og sektorfokuseret eksportfremme
• Klima og miljø - det grønne bidrag og uforløste potentiale fra biotek

Lars Fruergaard kalder anbefalingerne for en ”attraktiv vækstcase”.

"Den helt store tese, er, at hvis man kan gøre Danmark til et udstillingsvindue for klinisk forskning og behandling af kroniske sygdomme, så vil det tiltrække en masse investeringer til Danmark og skabe vækst, men det vil også skabe en fantastisk eksportcase ud af Danmark, som jo så i sidste ende kommer tilbage i velfærd i form af skattebeatilinger,” siger Lars Fruergaard.

Gruppen foreslår at udarbejde en national handlingsplan om forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme, igangsætte nye risikodelingsprojekter, nedsættelsen af et life science-råd samt at sikre incitamenter til værdibaserede indkøb.

”Mange af de danske farmaceutiske virksomheder laver jo produkter til kronisk behandling – altså kronikere. Kronikere har typisk progressive sygdomme, så god, tidlig behandling og allerhelst forebyggelse er en fantastisk god situation for den enkelte patient, men også for hele sundhedssystemet, fordi man faktisk undgår en masse omkostninger,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.  

Lykkes vi med at få innovationen på banen og lykkes vi med at få forebygget, at patienter udvikler svære symptomer og så videre, så har vi en ”win” for patienten, en ”win” for sundhedssystemet, og du ender også med at få en ”win” for Danmark, fordi du kan eksportere det til andre lande og skabe skattebetaling, mener han.

”Jeg ved ikke hvor mange wins, det bliver til, men det bliver en tre-fire stykker.”

Bedre vilkår for forskning

På længere sigt lægger vækstteamet op til, at FoU-fradraget øges permanent til 130 pct. uden loft, og at skattekreditordningen udvides. Samtidig skal det offentlige forskningsbudget øges.

”I forhold til grundforskning vil vi gerne have, at selvom der er lavere økonomisk vækst i Danmark nu, så skal man ikke skære det offentlige bidrag til forskning ned. I privat regi vil vi gerne opfordre til, at man styrker incitamenterne til faktisk at lave sin forskning i Danmark.”

”Mange lande har jo et forskningsfradrag på at lave forskning og udvikling i det pågældende land, og store globale virksomheder kan jo vælge hvor man vil placere sin forskning. Så vi opfordrer til , at man gør det her forskningsfradrag på de 130 pct. permanent. Det mener vi vil give et incitament til, at flere og flere virksomheder ville vælge at placere deres forskning i Danmark,” siger Lars Fruergaard.

Styrk diplomatiet

Skal life science og biotek nå målet i 2030, kræver det også, at Danmark bliver bedre til at markedsføre de danske produkter, når virksomheder, politikere og diplomater er ude i verden på erhvervsfremstød.

”Helt konkret så gør det enormt stort indtryk, når man rejser ud i verden og har Sundhedsministeriet med, har Udenrigstjenesten på banen og fortæller, hvad det er vi gør i Danmark, og hvordan det er, at vores sundhedssystem bygget op,” siger Lars Fruergaard og tilføjer:

”Det gør en kæmpe forskel for en virksomhed som Novo Nordisk. Jeg kan nævne mange eksempler på lande, hvor vi har rejst ud og vist, hvad det er, vi gør i Danmark, og det har medført, at det er lykkes for os, at få tilskud til vores produkter.”

Hvad skal man så gøre anderledes i diplomatiet i forhold til i dag?

”Man skal gøre mere af det. Man skal prioritere det. Vi oplever at Udenrigstjenesten ikke har været prioriteret særligt meget i det den finanspolitiske ressourceallokering. Det er en udfordring for os, hvis vi ikke kan få den hjælp fra udenrigstjenesten, som vi gerne vil have. Det skal prioriteres på lige linje med nogle af de mere indenlandske erhvervsfremmetiltag,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Kræver investeringer

Selvom vækstteamet forventer at kunne øge eksporten til 373 mia. kr. i 2030, vil det kræve store investeringer at nå målet, anerkender Fruergaard. Skal anbefalingerne føres ud i livet kræver det, at politikerne på Christiansborg vil afsætte massive midler i de kommende år.

Investeringer i diplomatiet og forskningsudgifter er jo ikke gratis. Hvad er investeringscasen her, for der skal vel også investeres nogle penge politisk over de kommende år?

”Det er rigtigt, og det er ikke sådan, at vi vælter os i penge lige nu. Men hvis man kigger på den beskæftigelse og eksport, der er i dag, og hvad vi bidrager med i skattebetalinger, så må man sige, at hvis vi kan indfri højvækstscenariet eller bare en del af det, så hænger det rigtigt godt sammen økonomisk.”

”Hvis man kigger på potentialet i 2030, hvis vi får de her styrkede rammevilkår, så snakker vi om måske 18.000 nye jobs, et BNP-bidrag på 150 mia. kr. og 44 mia. kr. i øget skattebetaling. Så hvis vi lykkes med det, så hænger økonomien jo sammen med et fantastisk afkast og et større afkast en nogen anden erhvervssektor kan give.”

Hvad koster de her anbefalinger frem mod 2030?

”Vi har ikke sat kroner og øre på de langsigtede anbefalinger.”

Hvordan ved I så, at det er en god investeringscase?

”Casen er beregnet på den vækst, der har været i life sciences eksport de sidste 10 år. Hvis vi siger, at den bliver fremskrevet i de kommende 10 år, så giver den de tal, vi har her (tredoblet eksport i 2030, red.). Så har vi også kigget på bare de seneste 3-4 år, hvor vi har haft lavere vækst. Det er lavvækstscenariet. Forskellen på henholdsvis en fortsættelse af de seneste 3-4 fire år og de seneste 10 år, er den forskel, der er.”

”Diskussionen, vi har haft i gruppen, er så, hvad det er, der gør forskellen på, om man er i det ene eller det andet scenarie? Det er, om man lykkes med at få brugt Danmark som et udstillingsvindue og om man kan tiltrække forskning og udvikling, så man får innovationsaktiviteten til Danmark med de arbejdspladser, der ligger i det,” siger Lars Fruergaard.  

”Men det kræver, at man politisk går ind og er med til at træffe nogle af de beslutninger, der skal til for at man får kigget på rammevilkår, forskning og udvikling. Får kigget på at få de her sundhedsdata, så vi faktisk får udtrykt den her værdi og får kigget på, hvordan det er, vi giver tilskud til lægemidler.”