29 lande, herunder Danmark, USA og Tyskland, fordømmer, at regeringen i Hviderusland efter alt at dømme står bag delvise og totale nedlukninger af internettet i landet i kølvandet på det "bedrageriske" valg i august.

Det fremgår af en fælles erklæring, som er offentliggjort på det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside torsdag.

"Nedlukninger og blokeringer og filtrering af tjenester begrænser uberettiget retten til at forsamles fredeligt, foreningsfrihed og ytringsfrihed," står der i erklæringen.

"Regeringer bør ikke blokere for eller forstyrre internetforbindelser, da nedlukninger ofte underminerer menneskerettigheder og fundamentale friheder."

Underskriverne af erklæringen tæller regeringerne i Australien, Belgien, Bulgarien, Canada, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Japan, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Schweiz, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ukraine, USA og Østrig.

"Internetnedlukninger påvirker alle brugere, især marginaliserede grupper og personer i sårbare situationer."

"Nedlukninger begrænser mediefriheden og journalisters og menneskerettighedsforkæmperes mulighed for at rapportere om overtrædelser af menneskerettigheder og krænkelser og holde regeringer ansvarlige."

"Menneskerettigheder skal beskyttes online, ligesom at de er beskyttet offline," står der i erklæringen.

Tidligere torsdag meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at 17 lande, herunder Danmark, fra OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, vil nedsætte en uafhængig ekspertmission.

Den skal undersøge "talrige rapporter om alvorlige menneskerettighedskrænkelser" i Hviderusland i forbindelse med præsidentvalget i starten af august.

Missionen nedsættes, samtidig med at tusindvis af mennesker i Hviderusland har demonstreret de seneste uger. De kræver, at præsident Aleksandr Lukasjenko går af.

Demonstranterne mener, at Lukasjenko svindlede med sidste måneds præsidentvalg. Det skulle forhindre oppositionens kandidat, Svetlana Tikhanovskaja, i at blive præsident.