Minister: Regeringen holder fast i uddannelsesbesparelser

Regeringen har lagt op til, at besparelser på uddannelsers markedsføringsbudget skal medfinansiere forlig.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Offentlige midler, som er afsat til uddannelse, skal ikke gå til reklamer for uddannelsesinstitutionerne, men til uddannelse.

Derfor vil regeringen lave besparelser på gymnasiale og videregående uddannelsers markedsføringsbudget for at medfinansiere mere politi i lokalområderne.

Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på et samråd tirsdag.

Allerede tilbage i august forslog regeringen, at en flerårig politiaftale skal finansieres blandt andet ved at skære i uddannelsernes markedsføringsbudget.

Det er det forslag, som tirsdagens samråd sker i anledning af.

Regeringen lægger op til en besparelse i uddannelsernes markedsføringsbudget på 100 millioner kroner i 2021. Fra 2022 til 2024 lægges der op til en årlig besparelse på 150 millioner kroner.

- Det er i mange sammenhænge en usund kultur, hvor institutionerne konkurrerer om at tiltrække flest elever og studerende, siger ministeren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også