Tilsyn retter kritik af Innovationsfonden

Innovationsfonden får i en afgørelse fra styrelse kritik for bl.a. bonus- og fastholdelsesaftaler. Nuværende ledelse i fonden tager afstand.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Den statslige investeringsfond, Innovationsfonden, er under kritik for den måde, som fonden har lønnet en række ledende medarbejdere på herunder en tidligere direktør. Det skriver Finans.

Kritikken kommer fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der fører tilsyn med fonden, der ifølge en afgørelse beskriver, at fonden ikke har udvist tilstrækkelig økonomisk ansvarlighed i forbindelse med flere aftaler om bl.a. resultatløn og fastholdelsesaftaler. Derudover kritiseres fonden for manglende dokumentation og gennemsigtighed i aftalerne.

Ifølge Finans blev afgørelsen sendt til Innovationsfondens daværende bestyrelsesformand, Jens Maaløe, der forklarer, at Innovationsfonden i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser blev pålagt at flytte ud af hovedstaden, og at der derfor var tale om en særlig situation.

Den nye ledelse i fonden tager ifølge Finans afstand fra den tidligere ledelses økonomiske disponering.

Innovationsfonden blev etableret i 2014 og har til formål at give økonomisk støtte til udvikling af viden og teknologi i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også