Den Radikale leder, Morten Østergaard, truer regeringen med at trække tæppet væk under Mette Frederiksen (S), hvis ikke der kommer et markant kursskifte i klimapolitikken.

Det er et vilkår for, at De Radikale vil stemme for en finanslov sidst på året, lyder det fra Morten Østergaard i et interview i Weekendavisen.

"Det klimaprogram, der er lagt frem, og måden, det er lagt frem på, er en krigserklæring mod den grønne omstilling," siger han.

"Den krig er vi klar til at kæmpe, og alle skal vide, at vi ikke kommer til at slutte en finanslovsforhandling, der bekræfter den prioritering, der er nu."

Det klimaprogram, som Morten Østergaard, taler om, er S-regeringens bud på, hvordan Danmark skal opnå at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Regeringens plan lægger ifølge Morten Østergaard alt for meget vægt på, at fremtidig teknologi om nogle år skal stå for markante reduktioner.

Regeringens argument er, at ved at løse klimaudfordringen med ny teknologi, vil det betyde færre samfundsøkonomiske omkostninger.

De to andre støttepartier, Enhedslisten og SF, har ligesom De Radikale beskyldt regeringen for bevidst at vente på at lade den teknologiske udvikling løse mange af udfordringerne på området.

Blandt andet peger støttepartierne på, at regeringens ambition om at få 500.000 elbiler på vejene i 2030 er alt for uambitiøs. Til sammenligning vil Enhedslisten have 1,2 millioner elbiler til den tid.

Klimaprogrammet vil ifølge regeringen koste mellem 16 og 24 milliarder kroner om året i forhold til at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

Målet om at reducere med 70 procent i 2030 blev regeringen og støttepartierne enige om med forståelsespapiret, der danner grundlag for Mette Frederiksen mindretalsregering.

Det er ikke første gang, at den radikale leder truer med at vælte regeringen.

Morten Østergaard sagde i februar, at partiet ville vælte regeringen, hvis der ikke var en aftale om en klimaplan inden grundlovsdag 5. juni.

Den deadline blev dog udskudt på grund af coronakrisen.

I sin grundlovstale holdt Morten Østergaard fast i truslen, dog uden at sætte en konkret deadline.

I slutningen af juni blev et politisk flertal dog enige en klimaplan, der samlet vil kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 ton inden 2030.

Den indeholder blandt andet nogle konkrete initiativer i energi- og industrisektoren.

For eksempel to nye energiøer med havvindmølleparker senest i 2030, og olie- og gasfyr i de danske hjem skal udfases og erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper.

Enhedslisten kræver millioner til økologi på finansloven

DR: Videreførelse af P6 og P8 kræver både streg over nedskæringer og flere penge

Kritik af øremærkning af penge til fire grønne forskningsområder