EU's stats- og regeringschefer kom sent frem til deres hoteller i nat, efter at de i timevis blev ved med at slette og rette i en tekst om forholdet til Tyrkiet.

Til gengæld blev resultatet godt, mener Grækenland, der sammen med Cypern havde mest på spil i aftalen, der blandt andet omhandler en regional konflikt om boringer efter gas og olie i Middelhavet.

EU-landene enedes om at true Tyrkiet med sanktioner i tilfælde af "ensidige handlinger eller provokationer i strid med folkeretten".

"Den slog også helt fast, at det får konsekvenser for Tyrkiet, hvis landet fortsætter sin aggressive adfærd. Grækenland er fuldt ud tilfreds med resultatet af mødet," siger premierminister Kyriakos Mitsotakis før mødet blev genoptaget fredag.

Det holdt hårdt. Cypern har i flere uger stået fast på, at landet ville nedlægge veto i en helt anden sag om sanktioner mod personer i Hviderusland - hvis ikke han fik en aftale om sanktioner mod Tyrkiet.

Eftersom alle EU-lande ønsker og kræver sanktioner mod personer, man mener er ansvarlige for valgsvindel og vold mod demonstranter i den tidligere sovjetrepublik, blev det en svær diskussion om Tyrkiet.

Den endte uden sanktioner. Men Cypern fik en tekst, der gør, at EU kan hive sanktioner frem "omgående", som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtrykte det efter mødet. Hvis altså Tyrkiet opfører sig på en facon, der opfattes som provokerende.

Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, sagde ikke noget ved sin ankomst til mødet.

Tyrkiet har hen over sommeren foretaget boringer med skibe flankeret af krigsskibe i områder, som Cypern gør krav på. Spørgsmålet er omstridt. Tyrkiet har en anden opfattelse af, hvem der har ret til ressourcerne.

Af konklusionerne fra EU-topmødet fremgår det også, at EU-landene ønsker en "hurtig genoptagelse af forhandlingerne i FN-regi" om Cypern.

Cypern er delt i et græsk-cypriotisk og et tyrkisk-cypriotisk område. Det har øen været, siden soldater fra Tyrkiet rykkede ind på den nordlige del i 1974.

"EU er rede til at spille en aktiv rolle til støtte for forhandlingerne, herunder ved efter genoptagelsen at udpege en repræsentant til FN's mission for mæglingsbestræbelser," hedder det.

En række lande støttede en politisk beslutning om sanktioner mod Tyrkiet. Men det var der ikke flertal for.

Heller ikke Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S) vil have sanktioner. Ikke som situationen er i dag i hvert fald.

Hun begrunder det med, at man har en vigtig relation til Tyrkiet, som blandt andet hjælper EU med at håndtere migration.

EU's top åbner for alvor kampplads om statsstøtte 

EU’s ledere giver håndslag på at sætte turbo under digital udvikling