BRUXELLES

Der er en klar forventning til, at EU’s landbrugs- og fødevareministre kan klapse en fælles holdning til den nye landbrugsreform af, når de mødes i Luxembourg d. 19. og 20. oktober.

Det er nødvendigt, inden det tyske formandskab kan begynde at forhandle reformen med EU-parlamentet, som også skal nikke ja til reformen.

Men der er ikke enighed om et af de helt store spørgsmål i reformen.

Det fremgår af en politisk erklæring, som nyhedsbureauet Agence Europe er kommet i besiddelse af.

Erklæringen er afsendt fra det polske formandskab for Visegrad-gruppen (Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet) på vegne af deres landbrugsministre samt deres kolleger fra Bulgarien, Kroatien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien og Slovenien.

Og et af budskaberne i erklæringen er, at landene vil have størst mulig fleksibilitet i forhold til de grønne løsninger, som skal være en del af den nye fælles landbrugspolitik.

Mod Danmark

Det går direkte imod, hvad Danmark flankeret af blandt de andre skandinaviske lande, Frankrig, Holland, Tjekkiet, Spanien, Portugal og det tyske formandskab, arbejder for.

Her ser man gerne, at fleksibiliteten mellem de forskellige landbrugskasser – søjle et, som er direkte støtte og søjle to, som er landdistriktsmidler - bliver så lille som mulig.

På stats- og regeringschefernes budgetmøde i juli, hvor størrelserne på kasserne og de overordnede rammer for landbrugsreformen blev lagt, blev det bestemt, at der fremover skal være en større fleksibilitet mellem søjlerne, så landene kan flytte penge rundt mellem dem.

Fleksibiliteten betyder, at landene fremover kan flytte 40 pct. af midlerne fra søjle et over til søjle to. I dag er det kun 15 pct.. Samtidig må de lande, hvis landbrug får direkte støtte, som ligger under 90 pct. af EU-gennemsnit flytte op til 30 pct. af midlerne fra søjle to til søjle et. Typisk østlandene.

I Danmark frygter man, at nogle lande vil skubbe de penge, de egentlig skulle bruge til at gøre deres landbrug grønnere over til en direkte støtte til bedrifterne, som så får en konkurrencefordel i forhold til for eksempel danske landbrug.

Øremærkning vigtig for Danmark

Derfor var den danske fødevareminister Mogens Jensen (S) glad efter de europæiske ministres sidste møde i Bruxelles 22. september.

Her diskuterede ministrene nemlig et forslag fra det tyske EU-formandskab om, at man øremærker penge i begge søjler gennem såkaldte eco schemes, der vil specificere forskellige nødvendige klima- og miljøtiltag for landmændene. På den måde er der grænser for, hvor mange penge, der kan flyttes mellem søjlerne.

"Det er vigtigt, at vi får den her øremærkning til grønne formål. Og at vi gør det i begge søjler. For så forpligtes alle til at bruge pengene på grønne formål, og dermed kan man ikke på samme måde bruge pengene til en renationalisering af landbrugsstøtten," sagde Mogens Jensen efter mødet til AgriWatch.

Usikkerhed om interessen

Men den øremærkning er altså langt fra handlet af endnu, for som der står i erklæringen fra de 11 lande, så "noterer de, at de eco schemes, som Kommisionen har foreslået som en del af den første søjle i den fælles landbrugspolitik er en ny løsning, der er svær at programmere, og der er usikkerhed for omfanget af interesse for den fra landmændene."

Derfor er landene "imod indførelsen af en løsning, som mindsker fleksibiliteten af dette instrument," altså imod den øremærkning, som Danmark blandt andre ønsker.