Ny kommissær: Der skal tages hensyn til coronakrisen ved nye kapitalkrav

EU får ny kommissær med ansvar for det finansielle område onsdag, når EU-Parlamentet giver hende deres ja, og hun er klar til at imødekomme et af Finans Danmarks største ønsker.
Høringen af EU's nye kommissær for finansielle anliggender, Mairead McGuiness, sad lige i skabet i fredags, og hun får derfor grønt lys i EU-Parlamentet onsdag til sin nye rolle.
Høringen af EU's nye kommissær for finansielle anliggender, Mairead McGuiness, sad lige i skabet i fredags, og hun får derfor grønt lys i EU-Parlamentet onsdag til sin nye rolle.

BRUXELLES

”Når det gælder implementeringen af Basel III, så skal indvirkningen af Covid-19 på bankernes finansielle situation tages i betragtning”

Sådan lød det fra Mairead McGuniess, da hun fredag blev afhørt af EU-Parlamentets udvalg for økonomi og valuta (ECON).

Høringen gik som smurt for den 61-årige irer, der derfor i dag får grønt lys af EU-Parlamentet til at blive ny EU-Kommissær for finansområdet.

Med sit svar imødekommer den nye kommissær også Finans Danmarks "helt overvejende, primære ønske," som er, hvordan de nye kapitalkrav fra Basel-komitéen, skal udmøntes.

"Vi står midt i en coronakrise, som har sat sig i væksten i Europa. Kommissionen har taget rigtig mange gode initiativer i forhold til at stimulere økonomien. Derfor håber vi, at kommissæren vil have det perspektiv, at givet at hovedopgaven er at få europæisk økonomi tilbage på sporet, så bliver man nødt til at genbesøge, hvad man vil gøre ved de såkaldte Basel-forslag," har Ulrik Nødgaard tidligere sagt til FinansWatch.

Stadig vigtige krav

Mairead McGuiness havde givet nogle skriftlige svar i et spørgeskema fra Parlamentet, inden selve høringen. Her uddyber hun sine synspunkter lidt.

"For det første skal konsekvensen af det økonomiske chok forårsaget af pandemien vurderes. For det andet skal de erfaringer, vi får fra den aktuelle krise også spille ind på vores politiske beslutninger. Hvis analysen viser, at der skal tages hensyn til visse aspekter, så vil jeg ikke vige tilbage fra at bruge det rum, vi har til rådighed under hensyntagen til integriteten af den overordnede ramme,"skriver Mairead McGuiness i spørgeskemaet.

Hun understreger dog samtidig, at der stadig er behov for nye kapitalkrav.

"Covid-19-krisen har også demonstreret vigtigheden af internationalt reguleringssamarbejde af en robust tilsynsmæssig ramme for at sikre, at bankerne er kapitaliserede og i stand til at finansiere genopretningen," skriver Mairead McGuiness og forklarer, at hendes tilgang vil være at gennemføre Baselkravene under hensyntagen til EU-økonomiens karakteristika, og hendes mål er, at det ikke skal resultere i en markant stigning i det samlede kapitalniveau-krav.

Et mål som både Europa-Parlamentet og Rådet, altså EU’s medlemslande, tidligere har udtalt.

Ny energi

Under sin høring lovede Mairead McGuiness også at skyde ny energi i både kapitalmarkedsunionen og Bankunionen.

”I det her hus har jeg aldrig skyet de sværeste udfordringer, og jeg vil ikke vige i forhold til at skabe konsensus om Bankunionen,” forsikrede hun sine tidligere kolleger i Europa-Parlamentet, hvor hun har siddet i 16 år til nu, senest som ledende viceformand.

Arbejdet med Bankunionen står i stampe i øjeblikket, fordi medlemslandene er uenige om både ambitionerne for den og timingen af den, men det slår ikke den første kvindelige kommissær på finansområdet ud.

"Covid-19 gør os klar til at tage modige skridt," som hun sagde under høringen, hvor hun også pegede på en anden af sine store prioriteter: bæredygtig finans.

Her agter den kommende kommissær at fremskynde arbejdet med grønne obligationer og miljømærker og forbedre offentliggørelsen af ikke-finansielle data fra virksomheder.

Nultolerance overfor hvidvask

Mairead McGuiness fik også en del spørgsmål om hvidvask, efter det seneste internationale læk af tusindvis af hemmelige dokumenter fra blandt andet den amerikanske finansmyndighed FinCEN, som satte navn på nogle af de bagmænd, der har nydt godt af den mangelfulde hvidvaskkontrol i Danske Banks estiske filial.

Her vil hun føre en "nultolerance-politik", og mener, at der skal være en skrap kontrol på europæisk niveau med fokus på de mest risikofyldte aktiviteter.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også