EU-Parlamentet har lagt sig fast på et reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 på 60 procent, hvilket er betydeligt over, hvad EU-landene aktuelt har vist vilje til.

Det skete imidlertid uden støtte fra et stort flertal af medlemmerne af EU-Parlamentets største gruppe, den konservative EPP. Herfra kom et overvældende antal blanke stemmer: 142.

Klimaloven skal forhandles med EU-landene, som endnu ikke har lagt sig fast på et niveau for reduktion af drivhusgasser i 2030. Reduktioner måles i forhold til niveauet i 1990.

Det har været planen, at beslutningen skulle være klar til - eller på - EU-landenes topmøde 15. og 16. oktober. Det vurderes af diplomater i øjeblikket som usandsynligt. Topmødet i december ses som mere realistisk.

EU-Kommissionen har foreslået et reduktionsmål på mindst 55 procent. Kommissionen har fremhævet, at det vil bringe EU på kurs mod et overordnet mål om, at unionen skal være klimaneutral i år 2050. Flere politiske grupper i EU-Parlamentet er uenige i dette.

Men EPP følger EU-Kommissionen. EPP argumenterer, at man skal bevare realismen i forhold til reduktionerne, og at det vil koste for mange arbejdspladser, hvis EU pludselig går meget foran resten af verden i bestræbelserne på at reducere.

"Hvis vi ikke gør dette på den rigtige måde, så vil vi miste arbejdspladser til Kina eller USA. Målet om 60 procent er et skud i tågen," skriver EPP-leder Manfred Weber på Twitter.

I tillæg til reduktionsmålet har EU-Parlamentet stemt for en række konkrete tiltag. Et af dem er et særligt kvotesystem, så landmænd ved at lagre drivhusgasser i jorden kan optjene CO2-kreditter.

De kan så sælges på et kvotemarked. Forslaget fra den danske parlamentariker Asger Christensen (V) fik støtte af lidt over to tredjedele af medlemmerne.

"Det er afgørende, at landmænd bidrager til klimakampen. Hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet i 2050, er vi nødt til at have konkrete forslag til at spille landmænd ind i klimakampen," siger han.