PolicyWatch

EU vil ramme tech-koncerners toneangivende magt

Op mod 20 store internetvirksomheder vil ifølge Financial Times i fremtiden være underlagt nye og langt strengere regler i EU.

Foto: DENIS CHARLET/AFP / AFP

EU's myndigheder vil udarbejde en liste med op mod 20 store internetvirksomheder, som i fremtiden skal være underlagt nye og langt strengere regler. Den nye regulering skal sigte mod at mindske virksomheders greb om markedet.

Det skriver Financial Times.

På EU's "hitliste" ventes der at dukke store navne op som Facebook og Apple, der sammen med andre magtfulde internet-platforme skal tvinges til at give plads til mindre virksomheder.

Forslaget om strammere regler opstår i lyset af gentagende klager over, at den nuværende reguleringsordning har resulteret i svag og forsinket handling, der ikke fremmer konkurrencen mellem platformene.

"Den kæmpe markedsstyrke, disse platforme har, er ikke god for konkurrencen," siger en person bekendt med sagen ifølge Financial Times.

"Store platforme er invasive, de betaler lidt i skat og de ødelægger konkurrencen. Det er ikke det internet, vi vil have," siger en anden person, der er i besiddelse af interne oplysninger, ifølge avisen.

De fremtidige regler skal tvinge tech-giganterne til at være mere transparente i forhold til deres informationsindsamling, og derudover skal de tvinges til at dele data med rivalerne, oplyser Financial Times.

De nye beføjelser vil med stor sandsynlighed blive udsat for hård modstand fra de dominerende platforme, men EU er ikke alene om at have et politiske momentum, som kræver en reaktion på internetvirksomhedernes magt.

Ifølge Financial Times bliver tech-giganternes magt også diskuteret i USA og Storbritannien med henblik på at mindske den.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier