Konkurser udebliver i Skandinavien trods corona – for nu

Selvom antallet af konkurser fortsat ligger på et lavere niveau end sidste år i Danmarks og Skandinavien, frygter Experian, at man snart kan se en negativ ketchupeffekti konkurstallene.
Foto: KRISTIAN DJURHUUS/Kristian Djurhuus /
Foto: KRISTIAN DJURHUUS/Kristian Djurhuus /

Midt den massive økonomi- og sundhedskrise, som corona har skabt, har antallet af virksomhedskonkurser været væsentligt lavere i år i forhold til sidste år.

Nye konkurstal for alle skandinaviske lande fra datavirksomhederne Enento og Experian viser, at danske, norske, svenske og finske virksomheder har været gode til at holde liv i forretningerne i tredje kvartal 2020.

I forhold til 2019 er konkursantallet i Norden faldet mellem 19 og 29 procent – i Danmark er der 20 procent færre konkurser i tredje kvartal sammenlignet med samme kvartal i 2019.

"I modsætning til andet kvartal har alle skandinaviske lande har været vidne til et markant opsving i tredje kvartal oven på det historiske fald i andet kvartal. I andet kvartal var det kun Danmark og Norge, der kunne vise positive konkurstal – hjulpet godt af omfattende hjælpepakker fra det offentlige."

"Især nordmændene kan fremvise flotte tal, mens det for svenskerne er opløftende, at antallet af konkurser har været kraftigt faldende i august og september," siger Bo Rasmussen, der er nordisk salgsdirektør hos Experian.

Umiddelbart lyder de lave konkurstal kontraintuitivt. Men ifølge Bo Rasmussen skal en stor del af forklaringen altså findes i de store økonomiske hjælpepakker som samtlige skandinaviske lande har spændt ud under deres økonomier.

Det rejser et ubehageligt spørgsmål om, hvordan konkurstallene vil udvikle sig i de kommende måneder ikke mindst i betragtning af de stigende smittetal.

"Vi frygter, at vi snart kommer til at se en negativ ketchupeffekt på blandt andet det danske marked. Ud over flere konkurser generelt på grund af eksportnedgang og usikre forbrugere i kølvandet på coronas opblussen, frygter vi, at mange pressede virksomheder, lukker i takt med, at støtten fra det offentlige forsvinder," siger Bo Rasmussen, der påpeger, at de mange feriepengemilliarder kan trække erhvervslivet i en positiv retning på den korte bane.

Det er ifølge Experian-direktøren forventeligt, at vi skal ind i 2021, før en stigning i antallet af konkurser sætter ind. Samtidig er en ubekendt i Danmark, at ekstraordinært mange virksomheder mangler at indberette regnskabstal. Det kan betyde, at flere selskaber end normalt bliver tvangsopløst i den kommende tid, lyder det fra Experian.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også