EU-præsident: Briterne må træffe valg om brexit hurtigt

EU's brexit-forhandlere understreger, at det stadig er muligt at få en aftale i hus inden årets udgang.
Foto: POOL/REUTERS / X80003
Foto: POOL/REUTERS / X80003
AF RITZAU

Storbritannien har en række afgørende valg at træffe for landets fremtidige adgang til EU's indre marked, siger EU-præsident Charles Michel.

Han understreger, at det er op til briterne at bryde et dødvande i handelsforhandlingerne.

Et frustreret EU og et såret eller forurettet Storbritannien har i de seneste døgn udsendt appeller til hinanden om at slå ind på en kompromissøgende linje, så en abrupt og hård afslutning kan undgås på det snart fem år lange brexit-drama.

For briterne vil et hårdt brexit medføre store økonomiske udfordringer på et tidspunkt, hvor Storbritannien er stærkt tynget af coronapandemien.

Men EU's brexit-forhandlere understreger, at det stadig er muligt at få en aftale i hus inden årets udgang. Det er her, at briternes nuværende handelsbetingelser udløber, hvorefter der ikke længere er garanti for kvoter og toldfrihed.

- Der er virkelig ikke megen tid nu, og vi er parate til at forhandle konstant - 24/7 - om alle områder og de juridiske tekster. Storbritannien har en del beslutninger at træffe nu - og det er landets egne frie og suveræne valg, siger Charles Michel, som onsdag talte i Europa-parlamentet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også