EU’s folkevalgte kræver mere til klimatiltag i landbruget end medlemslandene ønsker

EU-Parlamentet har stemt for, at 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte skal øremærkes til klima- og miljøplaner, og trumfer dermed medlemslandenes kompromis natten til onsdag.
Selvom EU-Parlamentet stemmer for at øremærke flere midler til grøn omstilling af landbruget er Greta Thunberg og andre miljøaktivister langt fra tilfredse. De ser gerne, at Parlamentet helt skrotter forslaget til en ny fælles landbrugspolitik i EU og starter forfra. | Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix
Selvom EU-Parlamentet stemmer for at øremærke flere midler til grøn omstilling af landbruget er Greta Thunberg og andre miljøaktivister langt fra tilfredse. De ser gerne, at Parlamentet helt skrotter forslaget til en ny fælles landbrugspolitik i EU og starter forfra. | Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix

BRUXELLES
Det kommer ikke som nogen overraskelse, men der er lagt op til hård kamp, når slutspurten sættes ind i forhandlingerne om den kommende landbrugsreform.

EU´s landbrug- og fødevareministre blev natten til onsdag enige om, at medlemslandene skal øremærke 20 pct. af landmændenes direkte indkomststøtte, altså midlerne i søjle et, til ecoschemes, som er klima- og miljøplaner, som landmændene selv kan vælge, om de vil deltage i eller ej.

Men samtidig med ministrenes forhandlinger, blev der talt stemmer op i EU-Parlamentet.

Her stemte parlamentarikerne nemlig i går aftes om nogle af de næsten 2.000 ændringsforslag, der ligger til landbrugsreformen, som parlamentarikerne skal igennem i denne uge.

Afstemningen foregår trinvis, fordi parlamentarikerne ikke kan mødes fysisk på grund af corona, og derfor kan man ikke stemme om det hele ud i en køre, og stemmerne, der afgives per mail, skal først tælles op, inden resultatet foreligger.

Blandt noget af det der blev stemt om i går, var blandt andet spørgsmålet om øremærkningen af ecoschemes, hvor resultatet altså endte på 30 pct.

Fælles kompromisforslag

De tre største grupper, kristendemokraterne (EPP), socialdemokraterne (S&D) og de liberale (Renew Europe), i Parlamentet, var inden afstemningen gået sammen og havde indgået en aftale om at stemme et sæt af kompromisforslag igennem.

Udover de 30 pct. øremærkning i søjle til echoschemes, blev der stemt for det skal være muligt for landene at flytte 12 pct. af midlerne over til landdistriktsmidlerne i søjle to og lave grønne tiltag der i stedet. Samtidig skal 35 pct. af søjle to midlerne øremærkes til miljø- og klimamæssige tiltag.

Det oprindelige udspil fra EU-Kommissionen lyder på 30 pct., hvilket også er det medlemslandenes ministre blev enige om. Parlamentarikerne stemte også for, at 10 pct. af landbrugsjorden skal udlægges til naturområder for at sikre biodiversiteten.

Landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, har hilst de vedtagne kompromisforslag velkomne, men understreger samtidig, at Parlamentets position er langt mere ambitiøs end den man er kommet frem til blandt landenes ministre.

Med andre ord: der er lagt op til tovtrækkeri, når trilogforhandlingerne – altså de sidste forhandlinger mellem landene, parlamentarikerne og EU-Kommissionen går i gang.

"Stærke sorte kræfter"

I Parlamentet er det langt fra alle, der er tilfredse med udfaldet af tirsdagens afstemninger.

Den grønne gruppe The Greens/EFA og venstrefløjsgruppen GUE/NGL havde fremsat et ændringsforslag om at forkaste hele Kommissionens bud på en landbrugsreform og lagde dermed op til at starte helt forfra på at skrue en ny landbrugsreform sammen.

"Jeg og andre gode kræfter arbejder ihærdigt for at afvise landbrugspakken. Stærke sorte kræfter arbejder intenst på at forhindre et ethvert skridt i en grønnere retning Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at lave en grøn reform, bliver vi nødt at sende Kommissionen tilbage til tegnebrættet. Så får den også en mulighed for vise, at den faktisk mener det, når den taler om grøn omstilling," lød det fra Enhedslistens Nikolaj Villumsen, inden afstemningen.

Han mener, at der er flere problemer med EU’s landbrugsstøtte.

"Et af de fundamentale problemer er, at landbrugsstøtten i dag primært uddeles til de dele af landbruget, der udleder allermest CO2, og som skader biodiversiteten. Det lægges der op til at fortsætte med. Det er et stort problem, for landbruget er en afgørende faktor, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Landbruget i Europa udleder alene lige så meget CO2 som samtlige biler på vejene. Der er derfor brug for en omlægning af støtten," udtalte Nikolaj Villumsen tirsdag via en pressemeddelelse.

Ja eller nej fredag

Men forslaget om at forkaste hele reformen gik ikke igennem, og de gennemstemte kompromisforslag har onsdagen igennem har fået NGO’er og klimaaktivister op i det røde felt.

Klimaaktivisten, Greta Thunberg skriver på twitter:

"EU-Parlamentet har underskrevet 387 mia. euro til en ny landbrugspolitik, der grundlæggende betyder overgivelse, når det gælder klima og miljø.”

På samme medier kalder Greenpeace det "en dødsdom for små landbrug, naturen og klimaet."

Great Thunberg skriver dog, at parlamentarikerne stadig kan nå at gøre det godt igen.

"Det kan stadig gøres om. MEP’erne har endnu ikke stemt om den endelige aftale. Hvis alle gør deres arbejde ordentligt kan dette stadig ændres."

Parlamentarikerne skal nemlig til slut dag stemme om samtlige de ændringsforslag, der stemmes om i Parlamentet i denne uge, det vil sige de skal nikke ja eller nej til hele landbrugsreformen, der består af tre lovkomplekser til sidst.

Det sker fredag, og resultatet ventes en gang fredag aften. Hvis landbrugsreformen ikke forkastes helt, hvilket virker meget lidt sandsynligt i og med de tre store politiske grupper er stemt for at komme videre, så er planen, at forhandlingerne mellem Parlamentet, medlemslandene og EU-Kommissionen går i gang i anden uge af november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også