I de seneste årtier er pensionsalderen steget, efterlønnen barberet og dagpengeperioden forkortet. Alt sammen for at øge arbejdsudbuddet og dermed styrke dansk økonomi. Men under Mette Frederiksens ledelse har det været et socialdemokratisk synspunkt, at det er blevet tid til at tænke reformer på en anden måde.

Den nye type reformer hedder "andengenerationsreformer."

I et interview med Jyllands-Posten onsdag annoncerer finansminister Nikolai Wammen (S), at regeringen nedsætter en ny kommission for andengenerationsreformer, som topøkonomen Nina Smith skal stå i spidsen for.

"Mit klarsyn kom under dagpengekommissionen for fire-fem år siden. Da kunne jeg se, at vi sad og trak i de traditionelle instrumenter. Og ud af den maskine kom der næsten ingenting. Så vil økonomer sige, at så har man vist brugt det instrument, og så er man nødt til at finde nogle nye," siger Nina Smith til avisen.

Kommissionens skal finde nye veje til at øge beskæftigelsen og sætte ind over for komplekse udfordringer, som tidligere reformer ikke i tilstrækkeligt omfang har været i stand til at tage hånd om.

Eksempler på det er, at mange unge stadigt ikke får en uddannelse, at dimittendledigheden er høj, og at personer med indvandrerbaggrund har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mens de fleste – også økonomer – er enige om udfordringerne, er der dyb uenighed om midlerne.

Er det tid til at se mod andengenerationsreformer, eller skal man fortsat forsøge at øge arbejdsudbuddet gennem klassiske reformer?

En undskyldning for stilstand

Ifølge Cepos’ cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen er svaret det sidste.

"Min frygt er, at det reelt bliver en undskyldning for ikke at gennemføre rigtige reformer - eller klassiske reformer - der øger beskæftigelsen, men at det bruges til at skyde reformdagsordenen til hjørnespark," siger Mads Lundby Hansen.

Han noterer sig, at der politisk ikke er flertal for en klassisk reformdagsorden i Folketinget, men han savner konkrete, håndgribelige politiske forslag, der i givet fald skal afløse de klassiske reformer.  

"Indtil videre er andengenerationsreformer kendetegnet ved, at man ikke kender navnet på dem. Man kender ikke indholdet, og man kender ikke virkningen. Nina Smith har talt om andengenerationsreformer i mange år, men hun har aldrig været konkret, og det er det, det handler om," siger Mads Lundby Hansen.

Over for Jyllands-Posten understreger Nina Smith, at hun ikke kender alle løsningerne på forkant af kommissionens arbejde, men hun siger samtidig, at en af sigtelinjerne i de nye typer reformer bliver at få folk til at ændre adfærd – uden økonomiske incitamenter.

"Det interessante her bliver jo, når man leverer policy-forslag, og det er der, at jeg bliver pessimistisk, når jeg hører, at de ikke vil bruge incitamenter, for så bliver potentialet beskedent eller nul," siger Mads Lundby Hansen.

Skal hæve produktiviteten

Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er uenig.

Efter 30 år med arbejdsudbudsreformer er der stadigt mange unge, der ikke får en uddannelse, ligesom mange med indvandrebaggrund står uden for arbejdsmarkedet. Derfor bliver en central opgave at få skabt opkvalificering og bedre integration.

"Det handler om at hæve produktiviteten i vores samfund. Hvis du ser historisk på det, så har det været vores evne til at producere stadigt mere per arbejdstime, som har været det altafgørende for at øge vores velstand. Det er faktisk ikke arbejdsudbuddet," siger Erik Bjørsted.

Derfor er opgaven at identificere, hvorfor mange unge falder fra, når de begynder på en uddannelse efter folkeskolen, og hvilke barrierer der står i vejen for, at voksne på arbejdsmarkedet efteruddanner sig og gør sig dygtigere.

"Det kender vi måske ikke svaret på forhånd, men det er jo ikke desto mindre relevant at blive klogere på, for det er det, som kan være med til at få os længere frem i vækstkapløbet, som jeg ser det. Også fordi vi har drejet på mange af de andre knapper. Vi har kurs mod den højeste pensionsalder i EU. Der er skruet rigtigt meget på dagpengesystemet," siger Erik Bjørsted.

Han mener, at der skal skrues på mange knapper, og at kommissionen er på en svær opgave, men reel er der ikke længere noget alternativ til andengenerationsreformer, mener han.

"Vi er ved at være ved vejs ende med arbejdsudbudsreformer, og man kan også diskutere, hvor meget længere frem i vækstkapløbet vi kommer, hvis vi bliver ved med at insistere på, at mennesker, der har problemer ved siden af arbejdsløshed, er syge, svækkede og måske nedslidte skal blive længere tid på arbejdsmarkedet," siger Erik Bjørsted.

100.000 flere i arbejde

Mads Lundby Hansen er enig i, at der er udfordringer med blandt andet dimittendledighed og indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet. Han er bare ikke enig i midlet.

Stopper man tilgangen til efterlønnen, reducerer dagpengesatsen, afskaffer topskatten samt andre klassiske reformer, kan arbejdsudbuddet løftes med over 100.000 i 2025, understreger han.

"Der er masser af tage af. Men når man afskriver det, så er det jo fordi der ikke er politisk vilje til det," siger Mads Lundby Hansen.