Økologisk Landsforening er ikke begejstret for landbrugskompromis

Forventning er vendt til skuffelse hos Økologisk Landsforening efter de seneste dages kompromisser, der er indgået omkring EU’s kommende landbrugsforening.
Den tyske fødevareminister, Julia Kloeckner, som forhandlede et kompromis på plads mellem EU's landbrugs- og fødevareministre natten til onsdag var meget tilfreds bagefter, men den begejstring deles ikke hos Økologisk Landsforening. | Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix
Den tyske fødevareminister, Julia Kloeckner, som forhandlede et kompromis på plads mellem EU's landbrugs- og fødevareministre natten til onsdag var meget tilfreds bagefter, men den begejstring deles ikke hos Økologisk Landsforening. | Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Optimismen har fået et stort knæk.

Sådan skriver Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening i et debatindlæg offentliggjort af det digitale nyhedsmedier Klimamonitor.

Landsforeningen er skuffet over det kompromis om EU’s kommende landbrugsreform, som Unionens fødevareministre indgik natten til onsdag, hvor ministrene blandt andet blev enige om at øremærke 20 pct. af landmændenes direkte indkomststøtte til klima- og miljøplaner - echoschemes.

Det kalder Sybille Kyed "skuffende".

Og skuffelsen omhandler også de delelementer af reformen, som EU-Parlamentet indtil videre har stemt igennem i denne uge, selvom man her mener, der skal øremærkes 30 pct. til echoschemes.

”Når vi ser på de ændringsforslag, der er fremsat af EU-Parlamentet – hvor der blandt andet er forslag om at sikre, at mindst 60 procent af søjle 1-midlerne går til basisindkomststøtte, de vil fjerne muligheden for at medlemslandene stiller yderligere klima- og miljøkrav som forudsætning for at være berettiget til basisindkomststøtte, de vil fjerne beskyttelsen af tørvejorden, svække beskyttelsen af de vedvarende græsmarker – så bør ethvert politisk parti, der gør sig til talsmand for en grøn omstilling i landbruget blive modløs,” mener Sybille Kyed.

Der skal tales dunder

Den landbrugspolitiske chef forstår dog fødevareminister Mogens Jensen’s glæde over at Danmark lykkedes med at få bruttoarealmodellen med i mandatet fra ministrene, der i næste måned skal bruges i forhandlingerne med Europa-Parlamentet for at lande det endelige kompromis om EU’s fremtidige fælles landbrugspolitik.

Et ønske Økologisk Landsforening allerede formulerede tilbage i starten af år 2000.

”Men tiden lige nu er mere til at tale dunder for at hæve ambitionerne end til at flage egne resultater, der indikerer, at vi fremadrettet får en grøn landbrugsstøtte. Som resultaterne fra EU’s ministre og den indledende indstilling fra Europa-Parlamentet ligger lige nu, så ser det desværre ud til, at vi kan stå med en landbrugspolitik, der fortsætter i samme spor som nu. Det har vi ikke brug for,” mener Sybille Kyed.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også