Da erhvervsminister Simon Kollerup (S) i sensommeren udnævnte Troels Ørting, der blandt andet er tidligere chef i Europol, som nyt medlem af Finanstilsynets bestyrelse, var han udmærket klar over, at samme Ørting tidligere havde været en del af en britisk bankskandale.

Det fremgår af svar fra ministeren til Folketingets erhvervsudvalg og til FinansWatch, som på baggrund af oplysninger fra britiske medier har afdækket historien, der indebærer, at Ørting skulle have jagtet en whistleblower i banken på ulovlig vis. Sagen endte for nylig med, at Troels Ørting efter blot få dage med stor kritik fra blandt andet en række erhvervsordførere trak sig fra posten.

Simon Kollerup begrunder valget af Troels Ørting med, at han har stærke kvalifikationer inden for cybersikkerhedsområdet, som er et område, som Finanstilsynet gerne vil styrke. Når det gælder den ulovlige jagt på whistlebloweren, oplyser ministeren, at Ørting forud for udpegelsen blev vurderet fit & proper, dvs. egnet og hæderlig, til at varetage opgaven.

"Heri indgik de omtalte mediehistorier, som jeg var bekendt med," lyder det fra ministeren i en besvarelse til Folketinget.

I en udtalelse til FinansWatch tilføjer han:

"Men det er jo også tydeligt for alle, at der har været meget storm om Troels Ørting Jørgensens udpegning. Det tog fokus væk fra det vigtige arbejde, som Finanstilsynet og dets bestyrelse udfører, og derfor meddelte han, at han ønskede at træde ud af bestyrelsen igen. Det kan jeg sådan set godt forstå. Og jeg synes også, at det er den rigtige beslutning."

Endte med store bøder

Den britiske bankskandale handlede grundlæggende om, at topchefen i Barclays, Jes Staley, i 2016 igangsatte en jagt på en whistleblower, som i anonyme breve beskyldte Staley for at have dækket over personlige problemer hos en ven, da de arbejdede sammen i banken JPMorgan Chase, og igen da vennen blev hyret til Barclays af Staley.

Ifølge britiske medier satte han Troels Ørting til at identificere personen bag brevene, selv om det er i strid med de regler, der har til formål at beskytte whistleblowere - et område, som Finanstilsynet i Danmark fører tilsyn med.

Sagen resulterede i 2018 med at, Barclays og Jes Staley fik betydelige bøder og alvorlig kritik for overtrædelse af regler om behandlingen af whistleblowere. De amerikanske myndigheder tildelte banken en bøde på små 100 mio. kr., mens de britiske finansmyndigheder gav Jes Staley alvorlig kritik og en bøde på, hvad der svarer til over 5 mio. kr. Banken trak desuden et nogenlunde tilsvarende beløb fra hans løn.

Senere kunne Bloomberg fortælle, at Barclays i forbindelse med oprydningen i sagen undersøgte Troels Ørting og fandt frem til, at han skulle have brugt penge fra banken på personlige udgifter, hvilket ifølge mediet kostede en fyring.

I besvarelsen fra Simon Kollerup forholder han sig ikke til den del af sagen, der handler om, at Ørting skulle have bonet banken for egne udgifter.

Til gengæld oplyser ministeren, at man i forbindelse med vurderingen af Troels Ørtings hæderlighed og egnethed kontaktede det britiske finanstilsyn, som oplyste, "at de ikke har fundet anledning til at pålægge Troels Ørting Jørgensen sanktioner i den forbindelse," skriver Simon Kollerup.

Spørger man professor på Aarhus Universitet Hanne Søndergaard Birkmose, der blandt andet har beskæftiget sig med de såkaldte fit & proper-regler, som chefer i finanssektoren – men altså også Finanstilsynets bestyrelse – skal leve op til, så er det dog ikke ens betydende med, at Troels Ørting ikke har gjort noget forkert.

Handler også om omdømme

Professoren forklarer, at det ikke er overraskende, at tilsynsmyndighederne retter fokus mod den øverste ansvarlige, der har taget beslutningen, hvilket i dette tilfælde vil være Barclays topchef, som altså har modtaget en millionbøde fra det britiske Finanstilsyn.

"Det er derfor heller ikke overraskende, at Troels Ørting ikke har fået en sanktion fra det britiske tilsyn," siger hun til FinansWatch.

Samtidig påpeger Hanne Søndergaard Birkmose, at det ikke nødvendigvis er nødvendigt med en sanktion i sagen for at erklære Troels Ørting uegnet til posten som medlem af Finanstilsynets bestyrelse, da vurderingen også handler om selve personens omdømme.

"Derfor kan alene involvering i sådan en sag være belastende i forhold til at blive fit & proper-godkendt," siger hun.

Omvendt peger hun på, at der netop er tale om en helhedsvurdering.

"Her vil der være er ting, der trækker i hver sin retning. Der bliver plusser og minusser lagt sammen, og så ser man på det endelige resultat."

Partier: Burde ikke være godkendt

Hos SF siger erhvervsordfører Lisbeth Bech Nielsen, at hun slet ikke mener, at Troels Ørting nogensinde burde være blevet udnævnt til Finanstilsynets bestyrelse med historikken in mente. Ifølge hende er der noget grundlæggende galt med reglerne på området.

"Jeg synes, at man skal kigge på, hvad der skal til for ikke at opnå en godkendelse, for det skal der åbenbart ikke ret meget til," siger hun til FinansWatch.

Læs mere om SF's reaktion her.

Spørger man Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, forstår han ikke svaret fra Simon Kollerup:

"Det er selvfølgelig anerkendelsesværdigt, at ministeren medgiver, at han har kendt til sagerne. Men det ændrer ikke på, at Ørting slet ikke burde være udnævnt til betyrelsen," siger ordføreren og tilføjer:

"Hvis der er sager, der lugter, og det handler om ting, som et nyt medlem af Finanstilsynet skal være med til at føre tilsyn om, så burde man finde en anden. Det burde være muligt, og jeg synes, at sagen bør give anledning til reflektion hos erhvervsministeren."

"En beklagelig proces"

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har sammen med andre ministre i regeringen gentagne gange kritiseret finanssektoren for de års skandaler inden for blandt andet hvidvask og opfordret branchet til at få styr på omdømmet.

FinansWatch har spurgt ministeren, hvorfor han med viden om Troels Ørtings fortid alligevel valgte at udpege ham til Finanstilsynets bestyrelse, og hvordan Troels Ørtings omdømme grundlæggende harmonerer med at skulle sidde i Finanstilsynets bestyrelse.

Men ministeren har afvist at svare på spørgsmålene.

I stedet lyder det i en skriftlig kommentar:

"Det har været en beklagelig proces, der ikke gavner nogen, og det har vi taget ved lære af i Erhvervsministeriet. Nu har jeg i gangsat en proces med at finde en anden kandidat til bestyrelsen med kvalifikationer inden for cybersikkerhedsområdet."

Troels Ørting har i hele forløbet afvist at udtale sig om sagen til FinansWatch, men oplyste i forbindelse med sin fratrædelse:

"Jeg har noteret mig den seneste omtale i pressen. Selvom der ikke er hold i den kritik, der rejses, så er jeg kommet frem til, at det ikke skal stå i vejen for det vigtige arbejde i Finanstilsynet i de kommende år. Jeg har derfor meddelt Erhvervsministeriet, at jeg trækker mig fra bestyrelsen."