Medarbejdere fra kanten, integration og uddannelse - her er virksomhedernes egne andengenerationsreformer

En ny kommission skal undersøge, hvordan såkaldte andengenerationsreformer kan løse problemer med ungdomsledighed, studiefrafald og personer med indvandrerbaggrund, der står uden for arbejdsmarkedet. PolicyWatch har talt med tre virksomheder, som allerede har knækket koden.
Arkivfoto. | Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. | Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix

S-regeringen har med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen varslet en ny reformkurs med såkaldte andengenerationsreformer i centrum.

Trods store reformer på arbejdsmarkedet i de seneste årtier, står der stadigt store udfordringer og blinker rødt, mener regeringen: Dimittendledigheden er fortsat høj, mange ufaglærte mangler kompetencer til arbejdsmarkedet, der er højt sygefravær flere steder i den offentlige sektor, og mange med indvandrerbaggrund står fortsat uden for arbejdsmarkedet.

En ny kommission med økonomen Nina Smith i spidsen skal nu forsøge at finde svar på en række af disse udfordringer med en ny type reformer, hvor lighed, uddannelse og efteruddannelse er i centrum i stedet for det snævre fokus på arbejdsudbud, som S-regeringen mener, har kendetegnet arbejdsmarkedsreformerne i de seneste årtier.

"Det er noget helt andet, end vi er vant til. Vi økonomer er vant til, at vi kan skrue på nogle ydelser, eller vi kan vedtage, at man skal arbejde længere tid på arbejdsmarkedet, men her skal vi nok trykke på mange knapper for eksempelvis at vække de unges interesse for erhvervsfaglige uddannelser," siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han mener, at kommissionen er på en svær opgave, men at der ikke er noget alternativ til andengenerationsreformer:

"Det er den vej, vi skal. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi bliver klogere på, hvordan vi kan begrænse frafaldet på ungdomsuddannelser, sikre at flere voksne tager en efteruddannelse og sikrer indvandrere en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet."

Kommissionen tager snart fat på arbejdet, men rundt omkring i landet går flere virksomheder allerede foran og viser vejen, når det kommer til rekruttering og integration på arbejdsmarkedet:  

Skibsværft har adopteret en 1. klasse

På reparationsværftet Orskov Yard i Frederikshavn er 10 pct. af arbejdsstyrken altid lærlinge.

"Og de får alle sammen lov til at blive, hvis de har gjort det godt," siger Christina Ørskov, der er director og medejer af Orskov Yard.

Men virksomhedens rekrutteringsindsats starter meget tidligere lærlingenes liv, siger hun.

"Jeg har faktisk lige ”adopteret” en 1. klasse. Som virksomhed har vi en klasse, som vi følger helt fra 1. klasse til og med 9. klasse. Klassen kommer så herned et par gange om året for at få en naturlig fornemmelse for vores fag."

"I mange år har vi taget fat i dem efter 7. klasse, men der begynder hormonerne jo at spille lidt ind, så der er det lidt sværere at få dem til at åbne op. Jeg bruger meget energi på, at få vist de unge vores arbejdsplads, så vi den vej igennem kan føde vores arbejdskraftsbehov," siger Christiana Ørskov.

Hun siger, at værftet generelt ikke har problemer med at skaffe arbejdskraft.

Hvordan kan det være, at I tager sådan nogle initiativer her, hvis I har nemt nok ved at få fat på de folk, I skal bruge?

"Fordi vi skal starte tidligt. Det kan ikke hjælpe noget, at vi først kommer og er synlige, når vi skal bruge folk. Så det handler om at være synlige kontinuerligt og følge de unge mennesker," siger Christina Ørskov.

Man stempler ind, men man stempler aldrig ud

Et andet eksempel er Keolis, der opererer busser og letbaner.

"Hvis arbejdsløsheden er lav, så kan vi have svært ved at tiltrække kvalificerede kandidater, da folk søger deres oprindelige faglige uddannelse, hvilket vi jo ikke forstår, men det er nu engang fakta," konstaterer Peter Lanng Nielsen, der er adm. direktør i Keolis.

Keolis gør derfor meget for at tiltrække medarbejdere – ofte med alternativ baggrund fra andre fag eller med anden etnisk oprindelse end dansk. Peter Lanng Nielsen kalder Keolis for et ”multiintegrationsprojekt”, fordi der er over 40 nationaliteter ansat. Gennemsnitsalderen er 54 år, hvilket er et udtryk for, at Keolis har held til at ansætte folk, der tidligere har været i helt andre brancher, siger Peter Lanng Nielsen.

"Det er en personlig overvindelse at acceptere, at man skal være buschauffør de sidste 10 år af ens arbejdsliv - så vi gør meget ud af at fortælle om, at det her faktisk er et rigtigt godt arbejde, og chaufførerne bliver rigtig længe hos Keolis."

Er der nogle erfaringer, I har gjort jer som virksomhed, som I tror, der kan overføres til andre virksomheder?

"I busbranchen sender vi eksempelvis ikke folk på pension fra den ene dag til den anden - du går bare ned i tid. Vi griner lidt af, at folk tjekker ind, men vi giver faktisk ikke vores chauffører lov til at tjekke ud igen, fordi vi gerne vil have dem som timelønnede eller midlertidige på nedsat tid," siger Peter Lanng Nielsen og tilføjer:

"Jeg tror, det er meget vigtigt for begge parter, at man får muligheden for at lave en glidende overgang, når man skal ud af arbejdsmarkedet. Der tror jeg, vi har noget uudnyttet potentiale som samfund."

Medarbejdere fra kanten har femdoblet omsætningen

I 2008 købte Hanne Zink emballagevirksomheden Novio Packaging i Borup på Vestsjælland. Siden er omsætningen femdoblet og 33 pct. af medarbejderne ansat gennem jobcentre.

Virksomheden, der sidste år blev solgt til den amerikanske emballagegigant Berlin Packaging, skeler ikke så meget til, om kandidaterne er unge, gamle, stressramte, deprimerede eller har anden etnisk baggrund. Det afgørende er, at folk har en vilje til at lykkes og ikke skaber dårlig stemning på arbejdspladsen.

"Det er mine to kriterier – derfra er der noget at bygge på for virksomheden," siger Hanne Zinck, der er COO og partner i Novio Packaging.

"Jeg har hurtigt fundet ud af, at der bare er en ressource. De medarbejdere, som jeg ansatte for otte år siden, er der i dag - de er glade, de er taknemmelige, og de er positive. De er en ressource, og de har et sygefravær under én procent," siger Hanne Zinck og tilføjer:  

"De er dedikerede, fordi de har fået en chance, da ingen andre troede på dem. Det har været min forretningsmodel. Jeg kan kun sige, hvor dedikerede de her mennesker er. Jeg har andre ansat– det er ikke et HR-projekt, hvor vi sidder i en rundkreds. Det drejer sig om at tjene penge."

Mennesker er forskellige, og nogle syge kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet, understreger hun, men alle mennesker ønsker, at der er brug for dem:

"Der skal være en mening med at stå op. Jeg har vitterligt nogen, der er startet med, at de kun kunne vande blomster, og så kan de ende som indkøbsansvarlige eller ude i produktionen," siger Hanne Zinck.

Kommissionen for andengenerationsreformer vil arbejde indtil 2022, men regeringen vil løbende præsentere nye initiativer og indsatser, lyder det fra Finansministeriet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også